Fortsæt til indhold
Cykling

Pengene og de dyre ure har en vigtig rolle, når hjælperytterne ofrer sig for kaptajnen

Tre af Danmarks mest kendte hjælperyttere og Jonas Vingegaard forklarer, hvad der kan motivere nogle cykelryttere til at ofre deres egne drømme, så deres kaptajn kan vinde Tour de France.

Jonas Vingegaard er bevidst om, at holdkammeraterne har en pligt til at støtte ham.

»De skal nok hjælpe dig som kaptajn, fordi de bliver betalt for det. Men hvis du er et røvhul over for dem, har de nok ikke lyst til at gøre noget ekstra, der kan ende med at blive afgørende, hvis du vil vinde Tour de France,« siger han.

Derfor er det en fordel at have skabt den slags venskaber, som danskeren har dyrket hos Jumbo-Visma.

»Det er jo ikke sådan, at jeg er gode venner med dem for at få noget ud af det. Men det har bare den gode sideeffekt, at vores forhold får dem til at ville ofre sig for mig.«

Helt så enkelt og smukt er det ikke altid. Heller ikke hos Jumbo-Visma, pointerer Eurosport-kommentatoren og den mangeårige sportsdirektør Brian Holm, selvom »det er tydeligt, at de tror på Vingegaard«: