Fortsæt til indhold
Cykling

Brostenene kræver altid sine ofre - og skaber store helte som Mads Pedersen

Mads Pedersen fornyede håbet om en fremtidig triumf i Paris-Roubaix. Inden da havde bl.a. Kasper Asgreen udstillet løbets gru og tiltrækningskraft.

Danskerne har ikke været så tæt på at kunne fejre en sejr i Paris-Roubaix siden den første udgave i 1896, hvor Charles Meyer blev nummer to.

Mads Pedersen kørte som en cykelrytter, der øjeblikkeligt kunne skabe drømme for enhver. Hvem ville ikke gerne kunne agere så kraftfuldt, så koncentreret og fremstå så robust på de drilske pavéer i Nordfrankrig?

Inde på cykelbanen i Roubaix blev eksverdensmesteren lige akkurat overvundet.