Vingegaard fik Pogacar til at opgive udbrudsforsøg

Tadej Pogacar tog seks bonussekunder på 1. etape af Paris-Nice, men måtte opgive et udbrudsforsøg.

Artiklens øverste billede
Tadej Pogacar er i den hvide ungdomstrøje og kun fire sekunder fra den samlede føring efter Paris-Nices 1. etape. - Foto: Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix

Klassementsfavoritterne Tadej Pogacar og Jonas Vingegaard markerede sig søndag i afslutningen af Paris-Nices ellers flade 1. etape. 

Duoen fik sammen med TotalEnergies-rytteren Pierre Latour slået et lille hul til feltet efter en pointspurt, som Pogacar vandt, men de blev forholdsvist hurtigt kørt ind igen. 

Pogacar virkede ellers meget ivrig, men sloveneren opgav forsøget, da Vingegaard ikke ville tage føringer. 

- Jonas sagde halvvejs på etapen, at han måske ville fortsætte efter pointspurten, og vi fik også et hul. 

- Men kun to ryttere (Pogacar og Latour, red.) ville køre, så det var ikke nok. Der var også modvind.

- Da jeg så, at Jonas ikke kørte med, vidste jeg, at vi ikke burde fortsætte. Jeg rejste mig og besluttede at spare nogle kræfter, siger Pogacar til Eurosport ifølge cykelmediet Wielerflits.

Vingegaard snakkede kort med sin rival efter forsøget. 

- Det er mig, der siger til ham, at jeg ikke må, fordi vi har vores sprinter Olav (Kooij, red.) med, som skal køre spurten.

- Og på den anden side ville det også være dumt af mig at køre med ham til mål i dag, for så ville han tage yderligere seks eller fire sekunder på mig, siger Vingegaard til TV 2 Sport. 

Vingegaard og Pogacar blev nummer henholdsvis 31 og 27 på etapen i samme tid som vinderen Tim Merlier, som bærer førertrøjen på mandagens 2. etape. 

Pogacar er på grund af sin sejr i pointspurten kun fire sekunder efter Merlier, mens Vingegaard er ti sekunder efter belgieren. 

Mandag bliver formentligt endnu en duel mellem feltets sprintere, inden der tirsdag er holdtidskørsel.

Og senere venter etaper med flere stigninger senere på ugen. 

Især lørdagens 7. etape bliver en barsk omgang. Den slutter med en stejl og udmarvende opstigning. Det kan meget vel være her, at Vingegaard og Pogacar for alvor skal duellere. Paris-Nice afsluttes søndag.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.