Fortsæt til indhold
Cykling

Dansk debutant blandede sig i duellen mellem Pogacar og Jumbo-Visma

To af favoritterne til den samlede sejr markerede sig på 8. etape, hvor Andreas Kron var tæt på sejren.

LAUSANNE

Den danske Tour de France-debutant kunne være stolt. Også selvom Andreas Kron i første omgang dukkede hovedet ned mod styret efter at være blevet nummer fire på 8. etape i Tour de France.

»Det er en flot placering, men når man er så tæt på, vil man også gerne vinde,« sagde han i målområdet, hvor han også erklærede, at resultatet giver selvtillid inden resten af løbet: