Nordmand tog sin største sejr efter soloridt i Schweiz

Alberto Bettiol troede, at han havde vundet i Schweiz Rundt, men det var Andreas Leknessund, der vandt etapen.

Efter et imponerende soloridt tog Andreas Leknessund fra Team DSM mandag sin største sejr i karrieren.

På den sidste stigning på 2. etape af Schweiz Rundt stak den norske cykelrytter af fra sine medudbrydere, og så endte det med et hidsigt forfølgelsesløb på de sidste 14 kilometer, hvor det mest gik nedad.

Andreas Leknessund satsede alt, mens feltet skruede tempoet voldsomt op. Men nordmanden formåede at holde forfølgerne stangen, inden han kørte over målstregen i ensom majestæt.

Da feltet kom i mål, kørte Alberto Bettiol (EF) først over stregen, og han jublede vildt og voldsomt, som havde han vundet etapen. Men det havde han ikke. Han havde dog selvironi nok til at kunne more sig over det, da TV 2 Sport fangede ham efter målstregen.

- Jeg var fokuseret på spurten, og holdet fortalte mig ingenting. Jeg var så glad, fordi jeg troede, jeg havde vundet, og fordi jeg lavede en god spurt.

- I morgen vil alle joke med mig, men det er en del af spillet, sagde Alberto Bettiol med et grin.

Andreas Leknessund kan nu prale af tre professionelle sejre. Tidligere har han vundet de norske mesterskaber i enkeltstart to gange.

- Det er utroligt. Jeg gav den fuld gas. Det sværeste var stigningen. Hvis jeg bare kunne holde forspringet, regnede jeg med, at jeg kunne nå til målstregen, siger en glad nordmand.

Et udbrud med syv ryttere slap afsted på etapens første kilometer, og gruppen udbyggede stille og roligt forspringet til feltet, hvor ingen hold i begyndelsen viste synderlig interesse i at hale lykkeridderne ind.

Da rytterne nåede stigningerne på sidste halvdel af etapen, blev tempoet skruet op i feltet. Men det gjorde det også i udbruddet, og hullet forblev på omtrent fire minutter.

Frem mod etapens sidste knold begyndte der dog at ske noget. Forspringet var pludselig halveret, og det kunne Andreas Leknessund ikke leve med, så han stak af fra udbruddet.

Den 23-årige nordmand lagde alle kræfter i, luftede tungen i smerte og vred cyklen for at få mest mulig fart ud af den.

Forspringet skrumpede en lille smule på vej mod toppen af stigningen og endnu mere, da han rundede toppen og kørte nedad mod målstregen, men feltet kom aldrig tæt nok på.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.