- For abonnenter
En landmand vil fortælle en helt særlig historie på sin mark med rødbedefarve for 10.000 kr.
Verdens største markmaleri bliver lavet ved landsbyen Jerlev ved Vejle, der håber på tusindvis af tilskuere til gul fest. Men to ting kan gå galt, inden Tour-feltet blæser forbi.
Den blå traktor af mærket New Holland kommer susende ned ad den smalle landevej, så grus og støv sprøjter ud i grøften. Bag sig trækker den en enorm orange marksprøjte. Den skærer ind på en mark med byg i lyse nuancer og standser i et hjulspor, der er kørt op i forvejen. Langsomt folder de sorte arme på ukrudtssprøjten sig ud i flere sektioner, så vingefanget fra spids til spids strækker sig over 36 meter.