Selvlappende dæk hjalp Ineos til triumf i Paris-Roubaix

Ineos havde langt færre punkteringer i Paris-Roubaix end sidste år, påpeger mekaniker Rune Kristensen.

Artiklens øverste billede
Ineos-rytteren Dylan van Baarle kørte først over stregen på velodromen i Roubaix. Foto: Pascal Rossignol/Reuters

Meget skal falde i hak, før et cykelhold kan glæde sig over en triumf i de helt store løb.

Det var også tilfældet i søndagens Paris-Roubaix, hvor Ineos-hollænderen Dylan van Baarle kørte alene over målstregen på velodromen som vinder af brostensklassikeren.

Ineos blev hjulpet af nogle nye dæk uden slange, men med en limende væske, som en del af holdene er begyndt at køre med i år.

De reducerede antallet af punkteringer betydeligt på vej mod sejren, fortæller mekaniker på Ineos Rune Kristensen.

- Vi kører med tubeless i stedet for lukkede ringe. Det er lidt ligesom et dæk, som sidder på en bil. Der er ikke nogen slange, og vi har brugt rigtig meget tid på at finde den rigtige væske, som vi bruger til at lappe huller.

- Så har vi fundet frem til et specielt pulver, som vi putter i væsken. Det gør, at den lapper større huller selv, siger han.

Bliver hullet for stort, er der ikke nogen vej udenom. Så skal hjulet skiftes, som italienske Filippo Ganna blandt andre oplevede flere gange i det franske endagsløb.

Men mange af de mindre problemer bliver forhindret.

- Hvis du punkterer, taber du måske en halv bar, men så lapper det sig selv. Det betyder, at du kan køre videre. Vi havde held med det i går (søndag, red.).

- I nogle tilfælde opdager rytterne simpelthen ikke, at de er punkteret. Det er typisk noget, vi kan se ved, at der er et hul i dækket, og væsken er ud over hele cyklen.

- Vi havde nogle punkteringer i går, men det var langt fra, hvad vi havde sidste år for eksempel, siger Rune Kristensen.

Forårssæsonen kunne ikke have flasket sig meget bedre for Ineos, end den har gjort i 2022.

Polske Michal Kwiatkowski triumferede for nylig i en tæt udgave af Amstel Gold Race, og amerikaneren Magnus Sheffield fulgte op ved at vinde Brabantse Pijl før van Baarles imponerende sejr i Roubaix.

Holdet har fået en anden tilgang til de største endagsløb, beretter cykelmekanikeren.

- Allerede på vores første træningslejr i vinter gjorde ledelsen det meget klart, at vi selvfølgelig skulle prøve at vinde en grand tour. Vi har et par stykker, der kan det, og resten skal altså også køre cykelløb. Vi skal køre hvert eneste cykelløb for at prøve at vinde. Lidt som Quick-Step har gjort, siger han.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.