Dansker får comeback i Paris-Roubaix: Ikke helt optimalt

Efter en skadespause vender Johan Price-Pejtersen tilbage på cyklen i søndagens Paris-Roubaix.

Artiklens øverste billede
Price-Pejtersen vandt sidste år EM, VM og DM i enkeltstart for U23-ryttere. Arkivfoto: Ernst van Norde

Der bliver ikke ligefrem tale om en blød start for cykelrytteren Johan Price-Pejtersen, når han søndag vender tilbage efter en skadespause.

U23-verdensmesteren i enkeltstart er på grund af skader og sygdom blevet udtaget til brostensklassikeren Paris-Roubaix.

- Det er megafedt at få lov til at køre løbet, fordi det er et mytisk løb med historik som få. Det er en super speciel oplevelse, så på den måde er jeg egentlig meget beæret over overhovedet at få lov til at køre. Men omvendt er det ikke helt optimale vilkår, siger han til TV 2 Sport.

Det er blot seks uger siden, at han var involveret i en ulykke, hvor han blev ramt af en bil. Price-Pejtersen brækkede hånden og slog ryggen. Nu skal han deltage i et af verdens hårdeste endagsløb.

- Det er nok det værst tænkelige indkøringsløb, men vi må se, hvordan det går. Men det er superfedt at få lov til at køre det, siger han.

Price-Pejtersen er i gang med sin første sæson på øverste niveau i cykelsporten. Han kører for Bahrain Victorious, som sidste år tog sejren i Paris-Roubaix, da Sonny Colbrelli kørte først over stregen.

Italieneren er ikke med i år, efter at han i marts fik hjertestop efter afslutningen på en etape i Catalonien Rundt.

Siden har han fået indopereret en hjertestarter. I et interview med La Gazzetta dello Sport sagde Colbrelli fredag, at hans fremtid er uafklaret.

Mens Colbrelli ikke er med, er den slovenske stjerne Matej Mohoric blandt andre udtaget for Bahrain Victorious.

Herrernes løb køres søndag, men allerede lørdag dystes der på de franske brosten, når kvinderne kører om sejren.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.