Pedersen ser Paris-Roubaix i efteråret som en dårlig idé

UCI-præsident David Lappartient har åbnet for at flytte Flandern Rundt og Paris-Roubaix til efteråret.

Artiklens øverste billede
Mads Pedersen satser på at blive den første dansker siden 1896, der ender på podiet i Paris-Roubaix. Arkivfoto: Franck Fife/Ritzau Scanpix

Et af årets mest imødesete cykelløb køres søndag, hvor Paris-Roubaix er på programmet.

Men står det til præsidenten for Den Internationale Cykelunion (UCI), David Lappartient, bør man diskutere, om det skal flyttes til senere på sæsonen.

I et interview med Wielerflits nævnte han torsdag muligheden for, at Paris-Roubaix og Flandern Rundt på et tidspunkt kan blive rykket til efteråret.

Et forslag, der ikke falder i god jord hos en af forhåndsfavoritterne til søndagens brostensklassiker, Mads Pedersen.

- Hvis man tager de to monumenter og flytter dem væk fra foråret, har man ikke forårsklassikerne længere.

- De burde flytte andre løb i stedet. Baskerlandet Rundt kunne også ligge sidst på sæsonen. For mig ville det være en skam, hvis det ender med at blive beslutningen, siger danskeren i et interview med velonews.com.

Sidste år blev Paris-Roubaix flyttet til oktober på grund af coronapandemien.

Det resulterede i et løb på regnvåde, mudrede veje og nogle mindeværdige billeder af nærmest uigenkendelige cykelryttere, der nåede velodromen i Roubaix.

I stedet for at tale om kalenderen, burde UCI tage hånd om sikkerheden, mener Pedersens holdkammerat på Trek Jasper Stuyven.

- Jeg siger ikke, at Roubaix i regnvejr aldrig skal ske igen, men at lægge det der (i oktober, red.) gør kun reklamevideoen for det kommende år bedre.

- Jeg siger ikke, at Roubaix er farligt. Den seneste udgave var lige på kanten. Hvis det var et hvilket som helst andet løb end Roubaix, tror jeg, at alle ryttere ville sige, det var for farligt. Det bør ikke ske hvert år, siger belgieren.

Otte danskere er på den foreløbige startliste til Paris-Roubaix. Ud over Pedersen regnes Quick-Steps Kasper Asgreen som en af topfavoritterne til sejren.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.