Corona forhindrer Wout van Aert i at køre Flandern Rundt

Kasper Asgreen og de øvrige klassikerspecialister behøver ikke kigge efter Wout van Aert i Flandern Rundt.

Artiklens øverste billede
Wout van Aert kommer ikke til at køre Flandern Rundt Arkivfoto: Dirk Waem/AFP

Cykelklassikeren Flandern Rundt er blevet en stor profil fattigere to dage inden søndagens løb.

Jumbo-Visma meddelte torsdag, at belgieren Wout van Aert var blevet sløj, og fredag lyder det fra holdet, at han er ude på grund af en coronainfektion.

- Siden i går (torsdag, red.) morges har jeg haft en smule ondt i halsen. Jeg tog med det samme to selvtest, og de var begge positive. Så tog jeg en PCR-test, som var stærkt positivt.

- Den gode nyhed er, at jeg kun har milde symptomer, bare ondt i halsen og en forkølelse. Mit fokus er nu på at blive rask. Jeg vil blive helt rask, før jeg tænker på fremtiden igen, siger han til holdets hjemmeside.

Sygdommen må siges at komme på et særdeles dårligt tidspunkt for van Aert, der var regnet som en af favoritterne til sejren.

Han har allerede kørt sig til tre World Tour-sejre i år og hentet endnu flere topplaceringer.

Han åbnede sæsonen med at vinde endagsløbet Omloop Het Nieuwsblad, og siden har han føjet en etapesejr i Paris-Nice samt triumfen i E3 Saxo Bank Classic til sin efterhånden lange liste over meritter.

Sammen med holdkammeraterne Tiesj Benoot og Christophe Laporte har han domineret adskillige cykelløb i årets første måneder.

Fraværet af van Aert er et stort slag, konstaterer sportsdirektør Arthur Van Dongen.

- Det er ærgerligt for Wout, men også for Belgien og for holdet. Jeg kender Wout og ved, at han vil komme tilbage stærkere end nogensinde. Vi må sætte os ned på holdet og lægge en ny plan og diskutere, hvordan vi kan vinde Flandern Rundt med en ny sammensætning af holdet, siger han.

Andenpladsen i 2020-udgaven af Flandern Rundt er Wout van Aerts bedste resultat i Flandern Rundt.

Endagsløbet blev sidste år vundet af Kasper Asgreen, der også er blandt favoritterne i år.

Danskeren forholdt sig torsdag til det mulige fravær af van Aert, før det blev officielt.

- Hvis van Aert er væk, ændrer det uden tvivl deres taktik. Han er nok den stærkeste rytter for tiden, og de ville kunne stole på, at han kunne lave en forskel i afslutningen.

- Så vi kommer nok til at se et meget aggressivt Jumbo-Visma, for de har stadig meget styrke på holdet. Det vil ændre løbet, hvis ikke han kommer til at være ved startlinjen, sagde han.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.