Slovener udskyder Cavendish-rekord med ny solosejr

Matej Mohoric tog sin anden etapesejr i Touren, da han ligesom på 7. etape kørte væk fra et udbrud og vandt.

Artiklens øverste billede
Matej Mohoric gentog sin bedrift fra 7. etape, hvor han også kørte væk fra et udbrud og vandt. Foto: Thomas SAMSON / AFP.

Fredagens etape i Tour de France kunne være blevet historisk.

Profilen lagde op til, at vinderen skulle findes i en massespurt, og hvis Mark Cavendish igen kunne komme først over stregen, ville briten overgå legendariske Eddy Merckx og sætte rekord for flest etapesejre nogensinde i verdens største cykelløb med 35.

Men sådan gik det ikke. Et stort udbrud kom afsted, hvori vinderen skulle findes.

Michael Valgren og Casper Pedersen var med, men de to danskere måtte se Matej Mohoric (Bahrain) snuppe sejren. Sloveneren kørte væk fra de andre cirka 25 kilometer fra mål og tog sin anden etapesejr i løbet.

På 7. etape vandt han på lignende vis ved også at køre væk fra en udbrydergruppe. Dengang blev Magnus Cort og Kasper Asgreen henholdsvis nummer tre og fem. Fredag blev Casper Pedersen og Michael Valgren treer og syver.

Da det stod klart, at en udbryder ville vinde, tog feltet en slapper og kom i mål cirka 21 minutter efter Mohoric.

Der skete derfor heller ingen ændringer i klassementet. Tadej Pogacar (UAE) styrer sikkert mod den samlede sejr og fører komfortabelt med 5 minutter og 45 sekunder ned til Jonas Vingegaard (Jumbo-Visma) og yderligere seks sekunder til Richard Carapaz (Ineos).

Lørdag venter en 30 kilometer lang enkeltstart, inden der er paradeetape til Paris på søndag.

Fredagens etape blev præget af et par indledende uopmærksomhedsstyrt i feltet samt af en seksmandsgruppe, der fik hul og et forspring på omkring fire minutter.

Som sådan virkede det hele til at blive stille og fredeligt frem til den forventede massespurt, men Quick-Step svingede lidt overraskende ikke pisken over feltet, og dernede var angrebslysten derfor stor.

En stor gruppe ryttere - blandt andre Michael Valgren og Casper Pedersen - fik muligheden for at smutte afsted. Da de fik kontakt med de forreste, sad de i alt 20 ryttere samlet i front med 100 kilometer til mål.

De arbejdede godt sammen og øgede afstanden til feltet. Med 80 kilometer til mål var frontgruppen lidt over tre minutter foran feltet, hvor Quick-Step stadig sad og puttede sig omkring Mark Cavendish.

Så da BikeExchange, der hidtil havde arbejdet for sin sprinter Michael Matthews, kort efter opgav forfølgelsen, voksede udbrydernes forspring hurtigt. Så hurtigt, at det tidligt stod klart, at etapevinderen skulle findes blandt lykkeridderne i front.

På grund af forspringets størrelse stoppede udbryderne med at arbejde sammen for at holde sig foran feltet og begyndte i stedet at angribe hinanden med langt til mål.

Med cirka 25 kilometer tilbage satte Matej Mohoric det afgørende stød ind. Sloveneren kørte væk fra de andre, der ikke så Bahrain-rytteren igen.

Dermed gentog Mohoric altså sin bedrift fra tidligere i løbet.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.