• Opdateret 08/11/2020 kl. 17:45

Upresset Roglic sikrede sig sin anden Vuelta-triumf

Primoz Roglic blev ikke udfordret på sidste etape, som Pascal Ackermann vandt efter en massespurt.

Artiklens øverste billede
Primoz Roglic vandt helt som venteVuelta a España. Foto: Oscar Del Pozo/AFP

Trods et yderst spinkelt forspring på blot 24 sekunder kom Primoz Roglic (Jumbo-Visma) ikke i problemer på sidste etape af cykelløbet Vuelta a España.

På den 139 kilometer lange indkørsel til Madrid havde den nærmeste rival, Richard Carapaz, tilsyneladende ikke lyst til at udfordre den førende slovener en sidste gang.

Dermed kan Roglic for andet år i træk lade sig hylde som vinder af den spanske grand tour.

Sidste etape blev vundet af Pascal Ackermann (Bora) efter den forventede massespurt. Ackermann klemte lige akkurat sin cykel først over stregen efter en hård spurtduel med Sam Bennett (Quick-Step).

Etapen formede sig langt hen ad vejen, som man også kender afslutningsetapen i Tour de France.

I mere end 100 kilometer var der tale om ren paradekørsel i adstadigt tempo, hvor rytterne hyggesnakkede og tilsyneladende glædede sig over, at den usædvanligt lange sæson nu er slut.

Først, da feltet nåede Madrids forstæder, kom der lidt fart i cyklerne. Flere forsøgte at stikke af, men fem kilometer før mål var det hele som forventet samlet til massespurt.

Danske Magnus Cort sad med fremme på opløbsstrækningen, men blandede sig ikke i kampen om sejren og sluttede som nummer 20.

For Primoz Roglic er der tale om endnu en personlig oprejsning efter den monumentale skuffelse i Tour de France, hvor han mistede sejren på næstsidste etape.

Siden tog han revanche ved at vinde monumentet Liège-Bastogne-Liège, og nu kan han så føje karrierens anden grand tour-triumf til cv’et.

Sejren blev reelt sikret på næstsidste etape lørdag, da han bevarede førertrøjen, selv om han blev presset hårdt af Carapaz.

Ecuadorianeren slutter på løbet andenplads 24 sekunder efter, mens Hugh Carthy (EF) bliver nummer tre.

/ritzau/

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.