Annonce
Cykling

Slagen Froome holder modet oppe efter nyt Giro-tidstab

Chris Froome ligner ikke en kommende Giro-vinder, men trods ny nedtur onsdag bevarer han optimismen.

Onsdagens korte, men hårde bakke op mod målet på 11. etape af Giro d'Italia blev endnu en nedtur for forhåndsfavoritten Chris Froome (Sky).

Han havde i forvejen tabt en del tid på de få andre etaper tidligere i løbet med afslutning opad, og onsdag gav en blanding af uheld og trætte ben nok en bet i klassementet.

Den lyserøde førertrøje har taget endnu en sejr i Giroen

- Der var et styrt i finalen, som jeg blev fanget bagved. Dette skabte et lille hul, og efter det jagtede jeg de andre på den sidste del af det flade før stigningen, lød det fra briten ifølge Cyclingnews efter etapen.

- Da vi så ramte den sidste kilometer, havde jeg bare ikke benene til at indhente de forreste.

Førende Simon Yates (Mitchelton-Scott) kom i mål 40 sekunder foran Froome, som nu er på 12.-pladsen med hele 3 minutter og 20 sekunder op til landsmanden Yates.

Nummer to i klassementet er forsvarende Giro-mester Tom Dumoulin (Sunweb). Han er 47 sekunder efter Yates.

Med til historien om Froomes problemer hører også, at Froome styrtede kort før starten på årets Giro, og det har givet ham en svær start på løbet.

Men bedringen er på vej ifølge Froome, og det er med til at fastholde troen på triumf.

- Jeg nærmer mig så småt dag efter dag, men jeg er ikke på 100 procent endnu, siger Froome.

- Det er også klart nok, efter alle de ting der er sket med min højre side af kroppen, men jeg er optimistisk. Jeg skal nok komme tilbage. Der er stadigvæk mange hårde etaper tilbage af løbet.

Slovener vandt tæt spurt på lang giroetape

Torsdagens etape er flad uden større udfordringer andet end en lille stigning omkring 15 kilometer fra mål. Derfor sker der næppe noget blandt favoritterne.

Der venter dog adskillige hårde bjergetaper i løbets sidste halvdel.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her