Annonce
Cykling

Stjernerne hylder Michael Valgren efter historisk sejr

Brian Holm, Mark Cavendish og Roman Kreuziger står i kø for rose den danske cykelrytter efter søndagens sejr i Amstel Gold Race.

I spurten af søndagens løb formåede Michael Valgren at slå den tidligere vinder af løbet Roman Kreuziger. Foto: Marcel Van Hoorn/EPA

Det var karrierens største sejr - og en sejr, der høster store roser.

Søndag satte den 26-årige danske cykelrytter Michael Valgren alle favoritterne på plads og vandt World Tour-klassikeren Amstel Gold Race.

Karrierens største sejr: Michael Valgren fuldendte fantastisk forår

Sprinterkongen Mark Cavendish, der blandt andet har vundet 30 etapeseje i Tour de France, hyldede efterfølgende danskeren på Twitter danskeren:

»Jeg er officielt en Michael Valgren-fan. Hvis du ser ham køre løb, kan du lide ham. Hvis du taler med ham, kan du lide ham endnu bedre. Godt arbejde, ven,« skrev Mark Cavendish.

Hyldest var der også at hente fra Brian Holm. Den danske sportsdirektør hos Team Quick-Step Floors mener, at Michael Valgren i kraft af sin førsteplads i Omloop Het Nieuwsblad og sin fjerdeplads i Flandern Rundt er i en liga for sig.

»Man skal se på den måde, han vinder på. Han kører fra en gruppe med samtlige favoritter,« pointerer Brian Holm til BT.

Brian Holm kalder det for et af de allerstørste resultater i dansk cykelsports historie.

»Jeg kan ikke mindes nogen dansker, der har præsteret det samme. Så jeg vil kalde det for det bedste danske forår nogensinde. Og det er jo ikke engang slut endnu,« siger han.

Også TV 2 Sports cykelekspert Rolf Sørensen er imponeret over Valgren.

»Det er en mand, der oser af selvtillid, og han er i sit livs form. Det er absolut ikke sidste gang, han kommer til at kæmpe om sejre i den her kaliber. Det er en mand, der er kommet for at blive på allerhøjeste hylde,« siger den tidligere cykelrytter til TV 2.

I søndagens løb henviste Michael Valgren Roman Kreuziger fra Mitchelton-Scott til andenpladsen, men også han roste sin konkurrent.

Blå bog: Amstel-vinderen Michael Valgren

»Tillykke til Michael. Han viste sin klasse i dag,« lød det fra den 31-årige tjekke ifølge feltet.dk.

Man skal over 20 år tilbage for at finde den seneste dansker, som stod øverst på podiet i den 52 år gamle hollandske klassiker Amstel Gold Race. Det var i 1997, hvor Bjarne Riis vandt.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Grønland står over for et vigtigt valg

Lad nu selvstændighedsdebatten hvile og fokuser på de udfordringer, som Grønland virkelig står over for.
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Annonce
Paradis på 587 kvadratkilometer: Her er øen med egen lakridskonge, Michelin-stjerne og unikt hotel
Der er også liv på Bornholm uden for sæsonen. Stadig flere gode hoteller og restauranter vælger at holde helårsåbent, og det trækker tilflyttere og turister til. Det nye Hammershus Besøgscenter tegner også til at blive et tilløbsstykke. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her