Håndbold: Carsten Albrektsen til Bjerringbro-Silkeborg
GOG Svendborgs nuværende træner Carsten Albrektsen tiltræder som ny cheftræner for håndboldklubben Bjerringbro-Silkeborg fra sommeren 2007. Det oplyste klubben ved et pressemøde tirsdag formiddag.
Carsten Albrektsen har skrevet en treårig kontrakt med Bjerringbro-Silkeborg.
- Jeg er blevet præsenteret for et spændende projekt. Jeg skal være med til at udvikle en rigtig spændende håndboldklub, der forhåbentlig kan udfordre det lidt mere etablerede håndboldmiljø i herreligaen.
Sammen med ansættelsen af Carsten Albrektsen har klubben skrevet en treårig kontrakt med Bent Nyegaard, der skal fungere som rådgiver.
/ritzau/