Brøndby-rygtet talte sandt

Vejle sled og slæbte, men manglede som ventet fysik og hurtighed i premieren.

Rygtet talte sandt. Brøndby ligner ikke et storhold.

Ikke på kort sigt, i hvert fald.

Alligevel har den nye træner, René Meulensteen, det uden tvivl behageligt i dag. Han kom fra superligastart med tre point, og så har man jo altid ret.

2-1 sejren over nyoprykkede Vejle kom dog kun i mål med hiv, sving og hjælp fra den glimrende Martin Ericsson. Det var svenskerens stort anlagte spil og en ventet fysisk overlegenhed, der reddede Brøndby fra en resultatmæssig fiasko.

Det aldrig svigtende publikum i Brøndby kaldte deres nye træner frem til en hyldest under spillernes opvarmning. Hollænderen vandrede lige direkte ind i Brøndby-hjerterne, da han med et stort smil gik ned mod Faxe-tribunen og gav sin hilsen. Den slags løssluppen underholdning var man vist ikke vant til fra forgængeren.

Fra sin tid i Manchester United ved René Meulensteen, at fodbold kan være en kold og kynisk størrelse. Under en halv time senere, 12 minutter ind i hans debut, blev hans spillere allerede mødt af den anden massive pibekoncert fra deres fans. En kaskade af fejlafleveringer og en jysk oprykkers chokerende føringsmål medførte sæsonens første mishagsytringer.

Indtil da havde det mere været vantro over Bora Zivkovic' scoring efter 120 sekunders Vejle-liv i superligaen. Og så tilmed lige op i fjæset på Brøndbys fans på den store endetribune.

0-1, københavnsk stilhed og vejlensisk gåsehud hos de fans, der i forvejen sad og havde en klump i halsen over at se den blodrøde trøje og det traditionsrige klublogo tilbage i det fineste selskab efter fire lange år.

Logoet blev efterfølgende luftet på hver eneste meter af den store, nydelige græsplæne i Brøndby. Ikke mindst på egen banehalvdel, hvor vejlenserne gik i flyverskjul. Det skyldtes dog ikke den tidlige scoring. Det var tydeligvis taktikken fra start.

Forsinket dominans

Overraskende nok skulle der gå næsten en halv time før man kunne tale om egentlig Brøndby-dominans. VB'erne stod ikke bare og lossede væk. Med hjemvendte Alex Nørlund som stationen, skulle der sende kontra-tog afsted.

Mulighederne var der mange af, når bolden blev erobret af de svagt kombinerende Brøndby-spillere. Det blev i flere situationer aldeles attraktivt at angribe, når Brøndby-midtbanen til tider virkede decideret doven og uden vilje til at løbe hjem og forsvare. Det var favoritternes held, at gæsterne forvaltede kontraspillet på dårlig vis.

Forskellen i spilforståelse, fysik og ikke mindst tempo blev langt om længe udstillet i 1. halvlegs sidste 15 minutter.

Endelig kom der snert over enkelte af Brøndbys angreb. Som regel med Martin Ericsson som arkitekten og Thomas Rasmussen som manden, der skammeligt smadrede svenskerens ellers smukke bygningsværk.

I tre tilfælde måtte han erkende, at en 22-årig superligadebutant, Theis Rasmussen, stemplede ind i superligaen på flotteste vis.

Den tidligere U/21-landsholdsmålmand er ikke særlig stor, men han er til gengæld hurtig som en klapperslange, når han hugger sine parader ud. Ham kunne Ulrik Wilbek sagtens bruge på landsholdet i håndbold.

Det blev et par nærkampe, der i sidste ende blev afgørende.

Ved begge scoringer blev først Alex Nørlund og dernæst Issey Farran fysisk udklasseret, hvorefter Martin Ericsson og Morten "Duncan" Rasmussen fra nært hold havde let ved at ændre 0-1 truslen til 2-1 sejr.

René Meulensteen kunne ånde lettet op og glæde sig over de tre point. Men så heller ikke mere.

dan.philipsen@jp.dk

Brøndby-Vejle 2-1 (0-1)

Mål: 0-1 Bora Zivkovic (2.), 1-1 Martin Ericsson (62.), 2-1 Morten "Duncan" Rasmussen (79.)

Tilskuere: 14.499

Dommer: Emil Laursen, 7

Brøndby: 7

Vejle: 8

Kampens spiller: Theis Rasmussen, Vejle 9

Brøndby (4-5-1): Casper Ankergren - Henrik Kildentoft, Per Nielsen, Morten Rasmussen, Joseph Elanga - Johan Absalonsen (68. Mads Jørgensen), Marcus Lantz, Kim Daugaard, Martin Ericsson (86. Martin Spelmann), Thomas Rasmussen - Morten "Duncan" Rasmussen (90. Kim Christensen)

Træner: René Meulensteen

Vejle: (4-5-1): Theis Rasmussen - Thomas G. Christensen, Jacob Bresemann, Bora Zivkovic, Lennart Lynge Larsen - Issey Farran, Steffen Kielstrup, Søren Pallesen (67. Lasse Kronborg), Alex Nørlund, Kim Kristensen (81. Lawal) - Henrik Toft (65. Ulrik Balling)

Træner: Kim Poulsen

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.