Albrektsen søgte udfordringen

Erfaringen fra GOG-dagene genforenes i Bjerringbro-Silkeborg.

13 år. Mere ønskede Carsten Albrektsen ikke at være i GOG i denne omgang.

Det er ønsket om ny luft, der overraskende har fået fynboen til at vælge en tre-årig tilværelse som cheftræner i Bjerringbro-Silkeborg fra næste sæson.

Umiddelbart et gevaldigt spring ned ad stigen fra GOG's konstante succes i toppen til midtjydernes kamp i midten af tabellen.

»Jeg fornemmede, at tiden var inde til at finde noget nyt efter den lange tid i GOG. Derfor passer projektet til Bjerringbro-Silkeborg perfekt til mig. Det har været nogle turbulente år i klubben. Ikke mindst i Bjerringbro-delen. Nu ser det ud til, at fusionen mellem Bjerringbro og Silkeborg er gået smertefrit igennem. På bare et år har klubben opbygget en kompetent organisation,« mener Carsten Albrektsen.

Den tidligere ungdomslandstræner har altid haft et godt øje til talenterne. Både Bjerringbro og Silkeborg har leveret til de danske ungdomslandshold.

»Den megen turbulens har ikke givet talentmassen ordentligt ro til at gro,« vurderer den nye træner.

Godt materiale

Han betegner materialet som godt og spændende. Men forude venter der givetvis væsentlige forstærkninger. Lovning om penge til nye spillere må formodes at være et godt lokkemiddel for Albrektsen.

»I Grundfos og Jyske Bank har klubben to garanter, der sikrer det økonomiske fundament for fremtiden. Der bliver midler og muligheder til at opfylde ambitionen,« fastslår Carsten Albrektsen.

Den 45-årige fynbo får en god gammel ven ved sin side. Bent Nyegaard skal indgå som rådgiver for klubben, og således er succesduoen fra GOG gendannet i det jyske.

»Bent har jo meddelt, at hans aktive trænerkarriere er forbi. Derfor sagde jeg til klubbens ledelse, at jeg gerne så ham tilknyttet, så vi kan genoptage vores samarbejde,« siger Albrektsen, der den 10. september tager hul på sin sidste sæson som GOG-træner.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.