Ny kaotisk afslutning i Giroen
<p>Cykling: Et skarpt venstresving kort før mål betød, at afgørelsen på 9. etape af Giro d'Italia blev noget kaotisk.</p>
Et par af de forreste ryttere væltede, og de rev flere andre med sig. Derfor var hverken Mark Cavendish, Matthew Goss eller Team Saxo Banks Juan José Haedo med, da det skulle afgøres. Derfor kunne spanieren Francisco Ventoso tage sejren efter en noget amputeret spurt. Det er anden gang, at en massespurt skæmmes af et styrt. 3. etape med mål i Horsens fik også en uventet afslutning, da italieneren Roberto Ferrari skar ind foran Mark Cavendish, som styrtede og tog andre ryttere med sig ned i asfalten.
/ritzau/