Fodboldens store udskilningsløb

FC København og Brøndby har sat sig på magten i dansk fodbold - økonomisk og sportsligt. Udskilningen strækker sig over 93 år - over tre epoker. Dette er en version af historien om fodboldens store udskilningsløb.

40 år skulle der gå. 40 år med københavnsk dominans, med KB, B 93, AB, Frem og B 1903. 40 år før en provinsklub kom lidt på forkant i dansk fodbold og blev dansk mester.

Først i 1954 skete det, og den korte historie om, hvordan Køge Boldklub brød dominansen og blev dansk mester var på mange måder et slags forvarsel om, hvad der skulle få betydning for fodboldens store udskilningsløb.

De fik simpelthen den lyse idé, i Køge, at tiltrække spillere ved at love dem arbejde på den lokale gummifabrik.

»Hvor meget de så egentlig skulle arbejde eller rent faktisk arbejdede, ved jeg ikke, men man kan sige, at Køge ad den vej gennemførte sådan en slags halvprofessionalisme,« siger fodboldstatistikeren Palle "Banks" Jørgensen, der har adskillige værker om dansk fodbold på sit CV.

Pengene.

De har spillet en rolle altid, når man ser ned over de tre epoker, som vi har valgt at inddele dansk fodbolds udvikling i. Den første med de københavnske stævneklubbers dominans, den anden, hvor provinsen indhenter og overhaler, og den tredje: Pengenes epoke, hvor børsintroduktioner skaber større skel mellem rig og fattig, og hvor to klubber sætter sig på magten.

Vi har taget Palle "Banks" Jørgensen og den "gamle" KB'er Niels-Christian Holmstrøm en tur med ned ad mindernes allé for at få en udlægning af de tre epoker.

Det er ikke hele historien, ikke alle aspekter kan blive retfærdiggjort, men det er et bud på, hvordan superligaen er kommet til at se ud, som den gør i dag.



  • 1. epoke - 1913-1953: De baneejende klubbers tid


»Når vi ser de københavnske klubbers dominans, er det først og fremmest, fordi de er baneejende. Det vil sige, at i og med, at man ejede banerne, kunne man også bestemme, hvem der spillede på dem og hvornår. Det havde faktisk en væsentlig betydning,« fortæller Niels-Christian Holmstrøm.

De engelske hold

Det var også de københavnske klubber, der først fandt på ideen med sommerstævner, hvor de kendte engelske klubber kom på besøg. Og det var de stævner, der skabte begrebet stævneklubberne, som oprindeligt talte KB, B 93, Frem, AB og B 1903. Som modvægt dannedes senere de såkaldte allianceklubber, der blandt andet talte Brønshøj, HIK og Vanløse.

»De københavnske klubber havde økonomien til at trække de engelske klubber over, og det var med til at skabe deres dominans. De engelske klubber kom til byen henover sommeren, og københavnerne var derfor langt foran provinsianerne. Provinsianerne spillede turneringskampe og pokalturneringer, men københavnerklubberne blev stærke af at have de engelske hold på besøg,« fortæller Palle "Banks" Jørgensen.

Det siger noget om styrkeforholdet i de år, da København i 1923 for første gang mødte et udvalgt hold fra provinsen - og vandt med 9-1.

Anden Verdenskrig kom, og uden at krigen havde en direkte indflydelse, sker der gradvist en ophævelse af de københavnske klubbers monopol. Og det endelige brud på den københavnske dæmning kom altså i 1954, da Køge vandt mesterskabet som den første provinsklub.



  • 2. epoke - 1954-1984: Power fra provinsen


Niels-Christian Holmstrøm:

»Der sker også det, at fodbolden eksporteres til provinsen, om man vil. I virkeligheden sker der en form for udveksling af knowhow. Man bliver mere generøs i København med hensyn til udveksling af instruktører, trænere og så videre.«

Resultatet blev en gylden periode for provinsklubberne. Esbjerg og Vejle vandt hver fem mesterskaber i perioden, og AGF vandt fire. Og i det hele taget blev vilkårene bedre for fodboldklubberne i provinsen, mens forholdene til dels degenererede i København, mener Niels-Christian Holmstrøm:

»Tilskuertallene begynder så småt at degenerere i København, og så får man en fritidslov, og der kommer en meget stor kommunal interesse i at bygge idrætsanlæg op gennem 1960'erne og 70'erne. Det betyder bedre faciliteter rundt omkring i landet, og dermed bedre vilkår for ungdommen til at dyrke fodbold. Samtidig degenererer også baneforholdene i København, og provinsklubberne får deres gyldne periode.«

I det hele taget ser Holmstrøm en stor lokal (læs: kommunal) interesse for fodboldklubberne i disse år - man ser det i Hvidovre, noget senere i Brøndby, og man ser det i Århus, Aalborg og Esbjerg for bare at nævne nogle af Holmstrøms eksempler.

Økonomiens rolle

Det er også i denne periode, at betalt fodbold bliver indført i Danmark, i 1978, da Helge Sander og Harald Nielsen truer med deres piratliga. Nu bliver det åbenlyst, at økonomisk styrke vil spille en rolle fremover, og indførelsen af professionel fodbold bliver også det første skridt i en slags opgør med den hidtidige elitekultur i de bedste klubber.

»I de gamle klubber havde man jo ildsjæle, og man havde knowhow og skjult viden,« siger Niels-Christian Holmstrøm.

»Altså man havde den der surdej, der overleveredes fra generation til generation, som gjorde, at man uddannede fodboldspillere. De gamle klubber, stævneklubberne for nu at tage dem, havde den tradition, og de havde også et navn og en tiltrækningskraft, der gjorde, at der kom spillere til København. Hvis de havde talent, meldte de sig ind i de store klubber, for så ville de gerne spille i første division. Det var naturligt, og på den måde havde de gamle klubber en naturlig fødekæde både af egen uddannelse og spillere ude fra. Det bliver totalt forandret med indførslen af betalt fodbold, for nu kunne man med penge eller med naturalier forstærke sit hold.« Holmstrøm er af den opfattelse, at indførslen af betalt fodbold forrykkede magtbalancen endnu mere mod provinsen, fordi man i provins- og omegnskommuner var langt mere tilbøjelig til at stimulere den professionelle fodbold, end man var i København.

Og dermed var de første skridt på vej mod den tredje epoke reelt taget, men Niels-Christian Holmstrøm har lyst til også lige at sætte en ekstra epoke ind. En epoke, han vil kalde mæcenernes tid.

Dårligt management

»Ja mæcenerne. Der er Gudmund Jørgensen i Herfølge, Hans Bjerg-Pedersen i Lyngby og Alex Friedmann i B 1903, og man ser også nogle lokalmatadorer rundt omkring i provinsen, og de fire købmænd i Vejle,« husker Holmstrøm om disse rigmænd, der kom med den herostratisk berømte pose med penge, når underskuddene rullede ind.

Men i virkeligheden viste de, ifølge Holmstrøm, blot hvor farligt det er at have penge, hvis man samtidig har dårligt management.



  • 3. epoke 1985-2006: Pengenes epoke


»Man kan sige, at det er i 1985, at pengene rigtig kommer ind i billedet. Da Brøndby indfører fuldtidsprofessionalisme og går på Børsen,« siger Palle "Banks" Jørgensen.

Selv om det er en kendt sag, at Brøndby undervejs var tæt på at sætte alle pengene over styr i Interbank-sagen, ændrer det ikke på, at det først og fremmest var Brøndbys økonomiske styrke, der fuldstændig ændrede billedet for uddelingen af danske mesterskaber. Fra 1985 til 2006 vandt Brøndby 10 gange, og det er værd at notere sig, at AaB og Silkeborg begge vandt et mesterskab efter eller omkring en børsintroduktion. Dette blot nævnt som endnu et symbol på pengenes magt.

Lige så lysende et eksempel var FC Københavns indtræden på DM-scenen. Fusionsklubben tog et mesterskab i fødselsåret mest fordi, at det nedarvede B 1903-hold sammen med et par KB forstærkninger var landets stærkeste, men først da en veltimet børsintroduktion og efterfølgende smart købmandskab af Flemming Østergaard konsoliderede FC København økonomisk, kom den sportslige kvalitet på konstant niveau.

Og dermed havde pengene skabt det duopol, vi ser i dag.

Holmstrøm:

»Det er meget sjovt, for i virkeligheden var det meget sværere i gamle dage. I gamle dage skulle du jo forsøge at bygge noget op over tid, over en lang periode, hvor du havde brug for generationers viden til at vedligeholde eller opbygge et fodboldhold. I virkeligheden er det jo med pengene meget nemmere. Det er pengene, der flytter tingene i dag.«

Hårdt arbejde

Men til glæde for alle romantikere, der så nødigt ser penge styre alt, til glæde for dem, der elsker overraskelser og tror på, at hårdt arbejde kan gøre en forskel, tilføjer Niels-Christian Holmstrøm:

»Det viser sig jo, at det ikke er så nemt, som nogen tror, bare fordi man har penge. For man kan altså ikke bare købe et fodboldhold. Se bare Chelsea. Det kan godt være, at det er et fantastisk fodboldhold, men de har altså ikke vundet Champions League endnu. Selv på det niveau siger det noget om, at penge alene gør det ikke. Det kræver som i Brøndby og i FC København en forankring i en fodboldtradition parret med en vis forretningsmæssig tæft. Man kan ikke gøre det på kort sigt, det er et langt sejt træk.«

john.hansen@jp.dk

christian.thye@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.