Golf: Anders Hansen med PGA Tour i Mexico
I ly af de bedste spilleres deltagelse i WGC Match Play Championship deltager Anders Hansen i ugens anden PGA Tour event.
Touren flytter til Mexico og spiller Mayakoba Golf Classic. Turneringen kan være Anders Hansens store chance for at komme tilbage i kampen om pengene i USA.
Anders er i bold torsdag med Stephen Marino og Jeff Overton. Ikke de mest kendte, men i det øvrige felt er der masser af kendte spillere. Carlos Franco, der i sidste weekend spillede Challenge Tour i Guatemala, Mark Calcavecchia, Geiberger, Maruyama, Fred Funk, Lee Janzen, Jesper Parnevik og mange flere af de efterhånden 'næstbedste'.
Fra Europatouren er så kendte navne som Coceres - der for nogle år siden startede karrieren der - Peter Lonard, Alex Cejka, Thomas Levet og Greg Owen med. Så selv uden de allerbedste er det et højt niveau og ingen får et noget der ligner gratisbilletter til weekendens to finalerunder.
Der spilles om 3,5 millioner dollars, hvilket udløser en førstepræmie på 630.000 dollars. 144 mand kæmper om turneringens præmiesum.