Sport

Undskyldning på vej i OL's måske mest kendte øjeblik

Australsk politiker mener, at landet bør udsende en national undskyldning til Peter Norman.

Familien mener, at den australske sølvmedaljevinder Peter Norman blev udstødt, da han vendte hjem efter OL i 1968. Foto: AP

Foto: AP
Billedet til venstre for denne tekst kender de fleste.

OL i 1968. Medaljeoverrækkelsen efter mændenes 200 meter. På podiet står guldvinderen Tommie Smith og bronzevinderen John Carlos. Begge fra USA, begge sorte og begge med bøjet hoved og hver sin højt hævede, handskeklædte og knyttede næve.

Billedet blev et symbol for den sorte befolknings rettighedskamp i USA. Men hvad knap så mange ved er, at manden ved siden af de to amerikanere – australieren Peter Norman – spillede en stor rolle i den ikoniske situation.

Reddede protestaktionen

Den australske sølvvinder, der under medaljeoverrækkelsen stod med armene langs siden og stirrede blindt ud i luften, støttede faktisk aktivt de to amerikanernes sag.

Både ved at bære et emblem og dermed vise støtte til hedengangne "Det Olympiske Projekt for Menneskerettigheder", der blandt andet havde Tommie Smith og John Carlos som medlemmer.

Og så ved at redde de to amerikaneres protestaktion, da John Carlos havde glemt sine handsker.

"Efter at Carlos glemte sine handsker, foreslog Norman, at de to amerikanere skulle dele det ene par handsker," sagde den australske politiker Andrew Leigh i mandags i det australske parlament, skriver CNN.

Blev bevidst udstødt

Men selv om Peter Norman spillede en stor rolle i et af de mest kendte øjeblikke i olympisk historie, er der stort set ingen i Australien, der ved, hvem manden er.

I stedet for at vende hjem som helst, blev han ifølge familien bevidst udstødt. Blandt andet mener familien, at han blev nægtet at deltage i endnu et OL.

"I USA er han meget kendt. Men her i Australien bliver mange mennesker chokerede, når de finder ud af, at den hvide mand i "black power"-protesten er australier," siger Peter Normans nevø, Matt Norman, til CNN.

Han blev ikke straffet

Den australske olympiske komité nægter pure at have behandlet Peter Norman anderledes end Australiens øvrige medaljevindere gennem tiderne.

Komitéen mener – modsat familien – at han slet og ret ikke formåede at kvalificere sig til endnu et OL.

"Der var ingen straf mod Peter Norman efter hændelsen i 1968. Han blev ikke straffet. Han blev ikke udstødt. Han blev ikke sortlistet. Han fik ikke engang en reprimande fra den australske olympiske komité," oplyser pressechef hos den australske olympiske komité Mike Tancred med henvisning til, at den daværende præsident for den internationale olympiske komité (IOC) ellers dengang insisterede på, at de to amerikanske medaljevindere skulle bortvises.

National undskyldning

Men Andrew Leigh opfordrede alligevel mandag det australske parlament til formelt at anerkende Peter Normans bedrifter og til at udsende en national posthum undskyldning til sølvmedaljevinderen, der i 2006 døde af et hjerteanfald.

"Det er bare en af de historier, som jeg synes burde være bedre kendt. Det, der virkelig slog mig, var, at jeg – en australier – skulle have været opvokset med historien om Peter Norman. Men det blev jeg ikke," sagde Andrew Leigh mandag til det australske parlament.

Og at udsende en national undskyldning er i følge den ene af de to amerikanske medaljevindere i 1968, John Carlos, kun på sin plads.

"Der er ingen i Australien som fortjener at blive hædret, anerkendt og værdsat mere end Peter Norman for hans humanitære bekymringer, hans karakter, hans styrke og hans vilje til at blive et offerlam for retfærdigheden," siger John Carlos til ABC.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Camping 2018: Fire spørgsmål om campingtendenser
Eksperten Anne-Vibeke Isaksen fortæller om aktuelle campingtendenser og viser vej til nogle af de mest specielle og spændende campingpladser, det er værd at besøge i Danmark og Europa i 2018. 
Se flere
Biler
Tænk dig godt om, før du køber en brugt dieselbil
Udbuddet af nyere brugte dieselbiler er pænt. Du skal helst gå efter en model med de nye Euro 6-motorer og dagligt køre motoren driftsvarm, for at det er en god idé, siger eksperter. 
Se flere
Viden
Månen kan have huler, som mennesker kan bo i
Gamle lavarør kan gøre det nemmere at bosætte sig på Månen. Specielt nyopdagede grotter langt mod nord er spændende, fordi de kan rumme vand i form af is. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her