Her er rekorderne, ingen kan slå

De fem ældste verdensrekorder i atletik har over 25 år på bagen. Det er naivt at tro, at atleterne var rene, mener informationschef i Dansk Atletik Forbund.

Artiklens øverste billede
Det var muligvis ikke kun havregryn og hård træning, der sikrede Jarmila Kratochvilova verdensrekorden på 800 meter.

Nogle gamle rekorder ruster aldrig.

Det må atleterne sande, når de på det olympiske stadion i London forsøger at gøre det hurtigere, højere og stærkere end både deres konkurrenter og deres forgængere.

De fem ældste verdensrekorder i atletik er allesammen over 25 år gamle og stammer således fra en tid, hvor øst kæmpede mod vest, og hvor alle midler blev taget i brug.

"Man skal være meget naiv for at tro, at de var rene atleter. Der er en almindelig antagelse om, at doping var meget udbredt i 1980’erne," siger Jeppe Weinreich, informationschef i Dansk Atletik Forbund.

Helt utrolige rekorder

Mange verdensrekorder er blevet slået siden dopingdagene i 1980'erne. Men hvorfor der er nogle verdensrekorder, der holder stand, mens andre ryger på stribe, er vanskeligt at give et endegyldigt svar på.

"Det er svært at sige, hvorfor det lige er sådan. Men når vi taler om Jarmilla Kratochvilova og Marita Koch på henholdsvis 800 meter og 400 meter for kvinder, er det nogle helt utrolige rekorder," fortæller Jeppe Weinreich.

Og at rekorderne er helt umenneskelige, skal man blot se på OL i London for at forstå. Her vandt amerikanske Sanya Richards-Ross 400 meter for kvinder på 49,55 sekunder – en tid, der er næsten to sekunder langsommere end Marita Kochs vanvittige 47,60 sekunder fra 1985.

"Og det er meget, to sekunder. Det er svært at se, at nogen skal kunne slå den rekord," siger Jeppe Weinreich.

Fint at beholde dem

De tilsyneladende uovervindelige rekorder har internt i atletikmiljøet affødt en debat om, hvorvidt verdensrekorderne bør nulstilles, så nutidens atleter har en reel chance for at sætte deres aftryk i rekordbøgerne.

Jeppe Weinreich mener dog ikke, at det vil gøre nogen forskel at slette rekorderne. Han tror, at der vil gå mange år, før folk vil undlade at skæve til de gamle verdensrekorder, når en ny bliver sat. Og derfor kan man lige så godt beholde dem.

"Det er min personlige holdning, at det er fint at beholde dem. Folk ved godt, at der gjorde sig nogle andre ting gældende dengang," siger Jeppe Weinreich.

Nedenfor kan du læse om de fem verdensrekorder, som ingen atleter er i nærheden af at slå:

800 meter, kvinder (26. juli 1983 – 29 år og 11 dage):

Hun var egentlig 400 meter-specialist, men den 26. juli 1983 stillede tjekkiske Jarmila Kratochvilova – angiveligt blot som en træningsøvelse – til start ved et 800 meter-løb i München. Kratochvilova var efterhånden blevet 32 år, og hun havde i det meste af sin karriere levet i skyggen af sin store rival på 400 meter-distancen, østtyske Marita Koch. Men den dag i juli klokkede den tætbyggede og utroligt muskuløse tjekke ind i en tid på 1 minut og 53,28 sekunder – en tid, ingen kvindelig løber siden er kommet i nærheden af.

Faktisk har ingen kvinde siden løbet 800 meter på under 1 minut og 54 sekunder. Tættest på verdensrekorden var Pamela Jelimo, da hun i 2008 løb distancen på 1 minut og 54,01 sekunder. Mindre imponerende er det ikke, at Jarmila Kratochvilova 10 dage senere ved verdensmesterskaberne i Finland både vandt guld på 800 meter og satte ny verdensrekord på 400 meter i tiden 47,99 sekunder.

Kvindernes finale i 800 meter ved OL i London løbes lørdag den 11/08.

400 meter, kvinder (6. oktober 1985 – 26 år og 10 måneder):

Mens Jarmila Kratochvilovas verdensrekord på 800 meter stadig holder, holdt hendes rekord på 400 meter kun lidt over to år, før den blev slået. Og det var naturligvis ingen andre end Kratochvilovas evige rival fra Østtyskland, Marita Koch, der den 5. oktober 1985 vippede tjekken af pinden. På Bruce Stadium i Canberra, Australien tromlede Marita Koch fra sin plads i bane to forbi alle modstandere, og da hun nåede alene i mål, var løbet kun 47,60 sekunder gammelt.

At det blev Marita Koch, der skulle slå Jarmila Kratochvilovas verdensrekord, kom næppe bag på mange. Inden Kratochvilova fik brudt stimen, havde Marita Koch forbedret sin oprindelige verdensrekord fra 1978 fem gange. Og siden fantomløbet i Australien har ingen kvindelig løber for alvor været i nærheden af at løbe 400 meter på under 48 sekunder. Tættest på var franske Marie-José Pérec, da hun i 1996 løb distancen på 48,25 sekunder.

Ved dette års OL i London løb guldvinderen på 400 meter, amerikanske Sanya Richards-Ross, i tiden 49,55 sekunder.

Diskoskast, mænd (6. juni 1986 – 26 år og 2 måneder):

Sovjetunionen sikrede sig i starten af 1980'erne endnu en verdensrekord, da Yuriy Dumchev den 29. maj 1983 gennemførte et diskoskast på 71,86 meter. Den rekord holdt dog kun tre år, før den blev tilintetgjort af østtyske Jürgen Schult. Den 6. juni 1986 sendte den bomstærke østtysker i Neubrandenburg, Tyskland den linseformede skive på en himmelflugt, der først endte 74 meter og otte centimeter fra udgangspositionen. Med sit kast forbedrede Jürgen Schult helt uhørt den tidligere rekord med over to meter.

Jürgen Schults rekord har aldrig for alvor været i fare for at blive slået, men i 2000 var Virgilijus Alekna fra Litauen kun 20 centimeter fra den, da han i på hjemmebane i Kaunas lavede et kast på 73,88 meter. Hverken før eller efter den 6. juni 1986 har nogen mand dog fået målt et kast på over 74 meter.

Mændenes finale i diskoskast ved OL i London bliver afgjort tirsdag den 07/08.

Hammerkast, mænd (30. august 1986 – 25 år, 11 måneder og 7 dage):

Gennem 1980'erne sad Sovjetunionen tungt på verdensrekorderne i mændenes hammerkast. Yuriy Sedykh og Sergey Litvinov skiftedes til slå hinandens verdensrekorder, før Yuriy Sedykh i 1984 pludselig forbedrede Litvinovs rekordkast fra året før med over to meter. Det er dog hammerkastet fra den 30. august 1986, der 25 år efter stadig står i rekordbøgerne. I Stuttgart, Tyskland forbedrede Yuriy Sedykh for anden gang sin verdensrekord fra 1984 og sendte hammeren ud på 86,74 meter.

Ingen har siden slået Yuriy Sedykhs rekord, men én har været ualmindeligt tæt på. I 2005 var Ivan Tsikhan kun én centimeter fra at gøre Yuriy Sedykh kunsten efter – men hviderusseren formåede i Brest "kun" at kaste hammeren 86,73 meter.

Mændenes finale i hammerkast ved OL i London bliver afgjort tirsdag den 07/08.

Kuglestød, kvinder (7. juni 1987 – 25 år, 1 måned og 30 dage):

For de fleste børn er det usædvanligt at have en far, der er indehaver af en rekord, der har stået i over 25 år. Men sandsynligheden for, at både far og mor har verdensrekorder, der har holdt stand over et kvart århundrede, er forsvindende lille. Ikke desto mindre er det tilfældet for Alexia Sedykh. Hendes far er, som efternavnet antyder, verdensrekordholderen i hammerkast, Yuriy Sedykh. Hendes mor er Natalya Lisovskaya, der har verdensrekorden i kvindernes kuglestød.

Den første verdensrekord satte Lisovskaya, da hun i 1984 med et kuglestød på 22,53 meter slog østtyske Ilona Slupianeks fire år gamle verdensrekord med otte centimeter. Den 7. juni 1987 i Moskva forbedrede Lisovskaya sin rekord to gange, og det er stødet på 22,63 meter, der i dag står som verdensrekord.

87 centimeter er det nærmeste, nogen kvindelig kuglestøder er kommet på Lisovskayas rekord siden 1987.

Kvindernes finale i kuglestød ved OL i London bliver afgjort tirsdag den 07/08.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.