Fodbold: Keane kanonerede Fulham ud af FA Cuppen

Irske Robbie Keane viste klassen, da Tottenham sendte Fulham ud af FA Cuppen og sig selv i turneringens kvartfinale.

To gange flugtede han bolden fremragende ind bag Jan Lastuvka i Fulham-målet, og lagde dermed grunden til Tottenhams 4-0-sejr på Craven Cottage i London.

Bulgarske Dimitar Berbatov lukkede den sidste spænding ud af opgøret, da han i kampens sidste minutter gjorde det til 3-0 og 4-0.

Hjemmeholdet Fulham havde endnu en gang end ikke fundet plads til danske Claus Jensen på bænken.

I Preston var hjemmeholdet tæt på overraskelsen mod Manchester City, der først mod kampens slutning mandede sig op, og vandt med 3-1.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen