Missiler skal beskytte OL mod terror
Efter amerikansk kritik forsikrer Storbritannien om, at der er styr på sikkerheden til OL.
Er De Olympiske Lege i London, der skal afholdes til sommer, sikret mod angreb fra terrorister?
Det spørgsmål har skabt spændinger mellem de to store nationer USA og Storbritannien.
Ifølge den engelske avis The Guardian frygter amerikanerne for sikkerheden ved OL, og nationen forbereder i den forbindelse at sende 1.000 sikkerhedsvagter af sted, hvoraf 500 af dem er FBI-agenter.
LÆS OGSÅ: 500 agenter til OL
Missiler til rådighed
Men ifølge den britiske forsvarsminister Phillip Hammond, så er der styr på sikkerheden.
Det gav han udtryk for over for det britiske parlament ifølge cnn.com
"Jeg kan forsikre om, at alle de nødvendige foranstaltninger til at sørge for sikkerheden ved De Olympiske Lege i London vil blive taget, og det inkluderer også hensigtsmæssigt jord til luft-forsvar," sagde Phillip Hammond
Svaret kom efter, at den tidligere forsvarsminister Liam Fox bad Phillip Hammond bekræfte, at der vil være forsvars- og afskrækkelsesvåben til rådighed inklusiv luft til jord missiler.