Donald ny verdensetter

Luke Donald kan kalde sig verdens bedste golfspiller efter sejr i PGA Championship.

Artiklens øverste billede
uke Donald hev allerede på første omspilshul sejren i land, da Lee Westwood sendte sit tredjeslag i vandet venstre om green. Foto: AP

Efter en helt fantastisk finale af BMW PGA Championship, som ikke selveste Steven Spielberg kunne have skrevet bedre, kan Luke Donald kalde sig verdens bedste golfspiller. I et omspil mod Lee Westwood duellerede de to englændere ikke blot om titlen ved BMW PGA Championship, men også om den prestigefyldte fornøjelse af at stå øverst på verdensranglisten.



Luke Donald og Lee Westwood lignede under hele sidste runde to spillere, som skulle dele trofæet imellem sig ved BMW PGA Championship, og det holdt stik. Jo længere vi kom på runden, jo flere af konkurrenterne faldt stille og roligt fra, og til sidst var Donald og Westwood helt lige i 6-under-par med to huller tilbage. To slag længere tilbage lå Simon Dyson, som ligesom resten af feltet havde udspillet sin rolle i kampen om titlen.

Både hul 17 og 18 på den svære Wentworth bane er par-5 huller, hvor verdensklasse spillere som Westwood og Donald normalt forventer at lave i hvert fald en enkelt birdie. Sådan gik det bare ikke i dag. Begge spillere så pludselig ud til at mærke presset, og kæmpede med spillet på de sidste huller. Westwood vil dog være skuffet over sit brændte birdie putt på 18. hul, hvor han fra under to meter sendte et tøvende og nervøst putt lige højre om.

Ekstra huller i brug

Da hverken Westwood eller Donald formåede at hive sejren i land i ordinær spilletid, måtte der ekstra huller til. Scenen var således sat for det helt perfekte showdown mellem verdens i øjeblikket to bedste golfspillere. Foruden titlen var hele den internationale verdenstrone også på højkant, og arrangørerne af BMW PGA Championship kunne næppe havde ønsket sig et bedre scenarie for afslutningen på turneringen. Verdens to bedste golfspillere i en direkte duel om både titel og verdensrangliste. – og så endda to englændere.



Luke Donald hev allerede på første omspilshul sejren i land, da Lee Westwood sendte sit tredjeslag i vandet venstre om green. En stolt Donald kunne efter en birdie løfte armene, trofæet og sin lille datter, og kan nu glæde sig over at være verdens bedste golfspiller.



Anders Hansen, der to gange tidligere har vundet på Wentworth-banen, sluttede som nummer 18 efter en runde i 2-over-par.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen