Lange udsigter til Kessler-revanche

Carson, Los Angeles

”Det er det smukke ved VM-kampe. De består af 12 omgange. Og de dygtige udnytter tiden, justerer taktikken og vender kampen til deres fordel.”

Andre Ward, ubesejret WBA-verdensmester i supermellemvægt, var fuld af beundring over egne evner, da han sent natten til søndag tog imod pressen på en tilskuertribune efter sin seneste triumf.

Vil møde IBF-verdensmester

Kort forinden havde han i 14 graders varme udbokset tysk-armenske Arthur Abraham i en halvfyldt udendørs tennisarena i Los Angeles-forstaden Carson.

Dermed forsvarede Mikkel Kesslers overmand sit verdensmesterskab hos bokseforbundet WBA og avancerede samtidig til finalen i tv-turneringen Super Six World Boxing Classic.

LÆS OGSÅ: Kloge Kessler tippede sin overmand korrekt

En revanchekamp mellem Mikkel Kessler og Andre Ward har til gengæld lange udsigter, hvis det står til WBA-verdensmesteren:

”Jeg synes, at vinderen af denne turnering først skal møde IBF-verdensmesteren Lucian Bute for at fastslå, hvem der er bedst i verden,” forklarede han, inden han forlod tennisarenaen med sit VM-bælte i hånden.

Mikkel Kesslers promotor Kalle Sauerland, som overværede VM-kampen i Los Angeles, fastholder ellers, at danskeren allerede har fået lovning på en VM-kamp af bokseforbundet WBC mod Super Six-vinderen umiddelbart efter turneringen.

Tre på spil til Kessler

Men der arbejdes i mellemtiden på andre kampe til Mikkel Kessler efter næste måneds comebackkamp mod Mehdi Bouadla i København.

”Der er flere muligheder. Vi forsøger at køre os i stilling til navne som Lucian Bute (IBF-verdensmester), amerikanske Kelly Pavlik og WBO-verdensmesteren Robert Stieglitz,” forklarer Kalle Sauerland.

Dan Goosen, Andre Wards amerikanske promotor, nøjes med at konstatere, at en dansk-amerikansk revanchekamp er mulig, men dog ikke nært forestående:

”Den er ikke urealistisk. Hvis Mikkel Kessler kommer tilbage og ikke længere har problemer med sit syn, så er han klar, og så kan der måske laves en kamp ude i fremtiden,” siger han.

Vægtklasseskift på vej

Inden det kommer så vidt, kan den ubesejrede Andre Ward, som besejrede Mikkel Kessler i Oakland i 2010, dog meget vel have skiftet vægtklasse.

”Boksere på 168 pund som Andre Ward kan meget hurtigt vokse op og veje 175 pund,” som Dan Goosen udtrykker det om fremtidsplanerne med henvisning til vægtgrænsen for letsværvægt.

Boksepuritanere har respekt for den lynhurtige og intelligente Oakland-bokser. Men trods de tekniske kvaliteter er Andre Ward ikke i nærheden af at være en national publikumsmagnet.

Godt nok så 10.227 tilskuere ham erobre VM-bæltet fra Mikkel Kessler på hjemmebane i Oracle Arena i 2010.

Men i Home Depot Center i Los Angeles var kun lidt over halvdelen af de godt 8.000 tilskuerpladser besat, selvom promotor Dan Goosen havde travlt med at fastslå, at det officielle tilskuertal var 5.311.

Taktisk ændring

Andre Ward var på forhånd storfavorit i Super Six-turneringens første semifinalekamp efter Arthur Abrahams ydmygende pointnederlag til englænderen Carl Froch i november.

Men der var faktisk spænding om udfaldet. I de første tre omgange.

Arthur Abraham hamrede kampens første hårde jab solidt ind i pandebrasken på Andre Ward. Og Team Sauerland-bokseren byggede sin boksning flot op omkring et solidt jab, der i begyndelsen voldte verdensmesteren enkelte problemer.

Men så tog amerikaneren over. Efter råd fra træner Virgil Hunter søgte han sydpå med jabs og stød til maveregionen.

Det tog pusten fra Arthur Abraham, som gik i stå. Den forhenværende mellemvægtsverdensmester, der i forvejen er langsom, så pludselig endnu langsommere ud, end han plejer.

Bokselektion

Han kunne han ikke længere finde sin meget bevægelige modstander. Og det giver måske heller ingen mening at fyre stød af, når man kan se, at de aldrig når frem til destinationen.

27-årige Andre Ward blev også hjulpet en smule på vej af kampleder Luis Pabon fra Puerto Rico, som behændigt undlod at påtale en række slag under bæltestedet. I stedet lod han Arthur Abraham grynte og jamre de efterfølgende omgange, når han blev ramt under taljen.

Den normalt hårdtslående Arthur Abraham truede med mere, end han afleverede, og var til forskel for sin teknisk overlegne modstander ude af stand til at ændre taktik. Selvom det var en rodet kamp, kunne Andre Ward efter behag glide ind og ud og aflevere stød i ansigt og maveregion.

De tre sidedommere var derfor enige om at tildele en tårnhøj pointsejr til den amerikanske verdensmester, som nu er ubesejret i 24 kampe.

”Da jeg brød igennem hans parader og begyndte at slå dybt, blev han mør. Efter 4. omgang blev han træt og så pludselig gammel ud,” forklarede den 28-årige bokser i aftenmørket efter udboksningen.

Dyster boksefremtid for Abraham

Arthur Abrahams fremtid som supermellemvægtsbokser ser mere humørforladt ud med tre klare nederlag på et år.

Og ethvert forsøg på at dræne sig ned i mellemvægt, hvor han tidligere har fejret triumfer, er tilsyneladende skrinlagt for altid.

”Det er umuligt. Jeg kan ikke tabe så mange kilo mere,” brummede han på gebrokkent engelsk efter at have sundet sig i omklædningsrummet.

Med sejren er Andre Ward omvendt klar til at møde vinderen af den anden semifinalekamp mellem WBC-verdensmesteren Carl Froch og veteranen Glen Johnson fra Jamaica.

Finale i Las Vegas

Finalen bliver efter alt at dømme afholdt i Las Vegas i MGM Grand Garden Arena i september eller oktober, forklarer promotor Dan Goosen, som endnu engang havde sikret sin bokser hjemmebane på den amerikanske vestkyst.

Helt på hjemmebane var han dog ikke. I Los Angeles-forstaden Glendale har hver fjerde indbygger armenske rødder. Og ca. halvdelen af aftenens publikum var givetvis dukket op for at heppe på udfordreren.

Andre Ward måtte nemlig lide den tort at blive buhet ud under præsentationen i bokseringen af brølende tilskuere med armenske flag.

Iagttagere siger, at hans boksestil ikke appellerer til andre end boksepuritanere. Men det generer tilsyneladende ikke hovedpersonen selv. Efter pressemødet gav han sit syn på sagen med følgende bemærkning:

”I boksning i dag vil alle se blod og krig. Og hvis de ikke ser blod, har det ikke været en god kamp. Min træner er af den gamle skole. Da min far sendte mig over til ham, var det for at lære at slå uden selv at blive ramt. Det er den slags boksning, som jeg holder af. At blive ramt er ikke ’cool’ i min verden.”