Storkamp stjæler Bokse-Brians opmærksomhed
Manny Pacquiao boksede natten til søndag mod Shane Mosley og vandt sikkert.
To gamle boksere, der kun kan drømme om deres storhedstid, eller verdens måske bedste bokser, Manny Pacquiao, der bokser mod en tidligere verdensmester om verdensmesterskabet i weltervægt.
Det var det valg, som de udenlandske medier stod over for søndag nat dansk tid. Og der er ingen tvivl: Manny Pacquiaos succesfulde titelforsvar trækker flest overskrifter i udlandet.
Man skal omvendt lede rigtigt længe efter nyt om ”Super” Brians kamp mod Evander Holyfield. Og når man finder det, er det nyhedsbureauet, AP, der har haft en mand på plads i København.
Ikke engang i promotor Kalle Sauerlands hjemland er det noget, der ligner en nyhed, at Danmark har haft besøg af Holyfield.
"Han klovner"'
Associated Press, som øjensynligt havde sendt en mand til Købehavn hæfter sig ved to ting i kampen mellem "Super" Brian Nielsen og Evander Holyfield.
"Selv om Niels var presset og havde et hævet øje, blev Nielsen kampen igennem ved med at klovne rundt for provokere Holyfield", skrev nyhedsbureauets udsendte og tilføjede, at det fik "Super" Brians træner til at tigge ham om at stoppe.
Derudover mener nyhedsbureauet, at det aldrig var en lige kamp, udover da Brian Nielsen i ottende kamp fik sin anden luft, inden han blev stoppet i 10. af kampdommeren.
Bedst pund for pund
Filipinske Manny Pacquiao er en stor stjerne i USA, hvor bokseeksperter kalder ham den bedste bokser pund for pund, og i hjemlandet er han valgt ind i landets parlament.
Natten til søndag dansk tid boksede han mod amerikanske Shane Mosley i Las Vegas og kørte en stensikker sejr i hus, selv om han ifølge eget udsagn fik kramper i læggen tidligt i kampen.
På lægterne var der 16.412 fans – og de fleste holdt med Pacquiao. Den filipinske verdensmester var sikret minimum 105 mio. kr. inden kampen, mens den detroniserede Mosley var sikret en fjerdedel af verdensmesterens gage.
Dermed blev Brian Nielsens kamp mod Evander Holyfield knockoutet på alle leder og kanter af Manny Pacquiao.