- For abonnenter
Destination Aserbajdsjan
Fodbold: Dansk Boldspil-Union (DBU) arbejder i øjeblikket på at arrangere en tur for ligalandsholdet i begyndelsen af 2011, og hvis turen bliver til noget, så kan Aserbajdsjan blive en af modstanderne.
Det bekræfter DBU's pressechef, Lars Berendt. Tidligere tirsdag oplyste kollegerne i Aserbajdsjan, at man har indgået en forhåndsaftale med Danmark, når holdet er på træningslejr i De Forenede Arabiske Emirater i januar og februar. Dermed kunne det også blive destinationen for Morten Olsens delegation af Superliga-spillere.