Tiger Woods i stormende exit

Golfverdenens største stjerne er ude af British Open. Fem slag over par efter de to første dage af turneringen var ikke nok til at kvalificere sig til weekendens finalerunder.

Artiklens øverste billede
Tiger Woods har svært ved for alvor at få sit spil til at hænge sammen efter en længere skadepause. Foto: AP/Mike Munden

For kun anden gang i sin karriere missede Tiger Woods cuttet i en major, da han på en stormende fredag gik de 18 baner ved British Open i 74 slag. Med sammenlagt +5 efter de to første dage har han udspillet sin rolle i South Ayrshire, Skotland, hvor den 138. udgave af turneringen finder sted.

“Jeg har bare ikke præsteret i major-turneringerne i år, og det er skuffende,” udtalte Tiger Woods, der senest missede et cut i en major i 2006-udgaven af US Open.

To danskere videre

På førstedagen af British Open smed den fjortendobbelte major-vinder med sine køller, og fredag var frustrationerne erstattet med en sjælden opgivende attitude.

Bedre gik det for danskerne Søren Hansen og Søren Kjeldsen, der klarede cuttet med sammenlagt par og +4. Det kunne landsmændene Anders Hansen og Peter Ellebye ikke hamle op med, og de må ligesom Tiger Woods tage hjem før hjem.

Steve Marino og Tom Watson deler førstepladsen med sammenlagt –5 inden weekendens finalerunder.

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen