Michael Rasmussen søger licens i Danmark

Cykellicensen har tidligere ligget i både Monaco og Mexico. Men nu satser Michael Rasmussen på sit hjemland.

Artiklens øverste billede
Michael Rasmussen har følt sig mistænkeliggjort over sine licensforhold. Foto: AP

Den karantæneramte cykelrytter har meddelt Danmarks Cykle Union, at han søger licens i Danmark.

"I lighed med andre ryttere søger jeg nu licens i Danmark, idet det åbenbart er sådan, DCU helst vil have det," siger Michael Rasmussen til Ekstra Bladet.

Rasmussen har følt sig mistænkeliggjort over sine licensforhold og undrer sig over, at det alene er ham, der er blevet kastet mistanke på blandt de danske ryttere.

"De fleste danske ryttere burde vel egentlig have licens i Luxembourg, hvor de har adresse, men det er nok de færreste, der har det," siger Michael Rasmussen.

Den danske cykelrytter blev smidt ud af Tour de France i 2007 af sit daværende hold, Rabobank, da han havde løjet om sine såkaldte whereabouts.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen