B-prøve rammer Chambers

Dwain Chambers, Europas hurtigste mand på 100 meter, er ramt af endnu en positiv dopingprøve for det nye designersteroid THG. Torsdag kom nemlig B-prøven til den test, der i august i første omgang pegede på den 26-årige brite som bruger af det omstridte steroid. Og også B-prøven var positiv, oplyste en kilde tæt på sagen til det engelske nyhedsbureau Reuters torsdag.

Når Det Engelske Atletik Forbund modtager en officiel bekræftelse på resultatet af B-prøven, vil der blive iværksat en disciplinærhøring, som skal afgøre Chambers straf.

Hvis englænderen kendes skyldes, risikerer han en udelukkelse på to år.

Dwain Chambers blev testet positiv første gang, da han forberedte sig til VM i Paris. Han nægter sig skyldig i misbrug af THG.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen