Gigantindtægter venter FC København

FC København kan regne med at tjene i underkanten af 100 millioner kroner på deltagelsen i Champions League, vurderer fodboldøkonom.

FCK-spillerne havde god grund til at juble efter onsdagens sejr over Ajax Amsterdam, men på bestyrelsesgangen er jublen muligvis endnu større. Deltagelse i Champions League er nemlig en sand guldgrube for FCK og de øvrige 31 klubber, som til september indleder jagten på trofæet og titlen som Europas bedste klubhold.

Præmiepengene for dette års turnering er endnu ikke fastsat, men sidste år fik samtlige hold 12,25 mio. kr. i startpenge og 2,45 mio. kr. for hver kamp. Et beløb, som sandsynligvis ikke bliver mindre i år. Dertil kommer tv-indtægter, entréindtægter, overskud ved ølsalg og ekstra point-bonus i tilfælde af sejr eller uafgjort. Ekstra Bladet anslår, at det beløber sig til indtægter på omkring 80 millioner kroner, mens Berlingske.dk vurderer, at tallet er 90 millioner kroner.

Jesper Jørgensen fra Deloitte når frem til et tal i samme størrelsesorden, når han vurderer den forestående pengeindsprøjtning.

- Der er ligesom to ting i det. FCK får rundt regnet 50 millioner fra UEFA og nogle muligheder for at fylde Parken op. Det kan give indtægter på yderligere 30-40 millioner kroner. Så avisernes tal er ikke helt skævt, vurderer han.

Fodboldøkonomen mener dog ikke, at de mange millioner vender op og ned på den københavnske fodboldforretning.

- Selvfølgelig er det da kærkomne penge, og det vil da rykke FCK et par hak mere. Men det vender ikke fundamentalt op og ned på tingene. Det er jo en i forvejen stærk økonomi, der nu bliver endnu stærkere, siger han.

Skulle FCK levere flere sensationer i gruppespillet - som den onsdag aften i Amsterdam - fortsætter guldregnen med uformindsket styrke. Vinderen af Champions League kan se frem til en økonomisk gevinst på ikke mindre end 100 mio. euro, svarende til næsten 750 mio. kr.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.