Badminton: Danske mixeddoubler tog kvartfinalepladser
To danske mixeddoubler klar til kvartfinalen i Korea Open i Seoul, og der er stadig mulighed for, at lørdagens finale i den seks-stjernede turnering bliver et rent dansk opgør mellem Thomas Laybourn/Kamilla Rytter Juhl og Jens Eriksen/Mette Schjoldager.
I anden runde vandt Thomas Laybourn og Kamilla Rytter Juhl sikkert 21-17, 21-15 over polakkerne Robert Mateusiak samt Nadielda Kostiuczyk, mens Jens Eriksen og Mette Schjoldagermåtte på hårdt arbejde, før Ji Mau Hwang og Youn Kyung Jung fra Sydkorea var besejret 20-22, 22-20, 21-15.
Torsdag blev der sat punktum for Kenneth Jonassens deltagelse i herresingle. Jonassens var i Peter Gades skades fravær udset til at forsvare de danske farver i single, men i tredje runde måtte han se sig slået så klart som 10-21, 12-21 af koreaneren Seung Mo Shon efter en halv times spil.
/ritzau/