Fodbold: FCK uden Jesper Grønkjær
FC Københavns chancer for at levere miraklet mod Ajax Amsterdam i Amsterdam blev væsentligt forringet allerede før kampen.
Amsterdam
Da stod det klart, at Jesper Grønkjær ikke var i stand til at spille. Kantspilleren var på banen for at varme op, men da var det allerede besluttet, at den lyskenskadede landsholdsspiller maksimalt skulle starte på bænken.
Men efter 10 minutters aktivitet gik Grønkjær hovedrystende i omklædningsrummet. Dermed tydede alt på, at han end ikke følte sig i stand til at varetage jobbet som udskifter.
I stedet spiller FCK med den unge William Kvist på midtbanen, og kun en enkelt angriber, Marcus Allbäck.
Ajax vandt 2-1 i den første Champions League kvalifikationskamp i Parken.
dan.philipsen@jp.dk