Golf: WGC er næstsidste udkald

WGC-Bridgestone Invitational starter torsdag på Firestone Country Club i Akron Ohio. Turneringen der tidligere hed NEC Invitational er nærmest Tigers egen turnering med fire sejre hidtil.

For europæerne er den ekstra interessant, da det er næstsidste udkald i Ryder Cup kvalifikationen. Stort set alle der kæmper om pladserne er med; dog udover Darren Clarke bliver Montgomerie hjemme. Blandt de, der ligger lige uden for på listen mangler dog Paul Broadhurst, der ikke er kvalificeret til turneringen.

Pengemæssigt er det en af de tunge drenge. Mere end en million euro til vinderen er mere end det tredobbelte af næste uges turnering i München. Men naturligvis også med langt større konkurrence i feltet.

Thomas Bjørn er næsten 300.000 euro fra en plads på holdet. Det kan dækkes ind af en udelt andenplads. Men det er i et felt med stort alle de bedste også et stort forlangende. Bjørn blev sidste år nummer 18 i turneringen. Da en sidsteplads giver 23.000 euro, er en tredjeplads næppe nok - alle konkurrenterne får en god check også.

To dage før starten består feltet af 78 spillere. Der kommer ikke reserver ind, hvis der skulle komme yderligere afbud og turneringen spilles desuden uden cut. De kvalificerede er primært top 50 på verdensranglisten, alle turneringsvindere - hvor feltet havde en vis styrke - samt Europas Ryder Cup hold 2004, USA netop udtagne ditto, samt deltagerne fra den seneste President Cup. Med nogle få afbud og en masse overlaps, giver det et felt på blot 78 spillere.

Europæerne uden for de nu ti kvalificerede til Ryder Cup jagter alle Olázabal, der mod de flestes forventninger - også vores - pludselig er i farezonen for at skulle kæmpe om et wild card. Dog kan han overhale Montgomerie med fire verdensranglistepoint.

De europæere, der i denne uge har en chance for at spille sig på holdet er udover Thomas Bjørn, Carl Pettersson, Ian Poulter, Johan Edfors, John Bickerton, Lee Westwood, Jiménez og Stephen Dodd.

Kan man ikke løse billet i denne uge, er der som nævnt BMW International Open i næste uge som sidste mulighed. Herudover vil et godt resultat naturligvis tælle, når 'dagsformen' indgår i Woosnams overvejelser om et wild card.

Ret beset er det dog Tiger Woods, der igen er storfavorit og ikke virker det mindste mæt af sejre endnu. Dertil må man regne de, der klarede sig bedst i sidst uges Major.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.