Huntelaar lammede FC København
FC København ligende et hold til Champions League. Det gjorde Ajax i store perioder ikke. Præcis derfor må de danske mestre sidde tilbage med ærgrelsen over, at klubben ikke tager til Amsterdam om fjorten dage med bare en lille sejrsmargin.
FC København tabte 1-2 i det første kvalifikationsopgør til Champions League mod Ajax i Parken, hvor 40.014 tilskuere først så den hollandske landsholdsangriber Klaas-Jan Huntelaar bringe Ajax i front, inden Brede Hangeland sørgede for, at returdysten er aldeles åben. Seks minutter før tid dæmpede Huntelaar den københavnske optimisme, da han fra nært hold sparkede forbi Jesper Christiansen i FCK-målet.
Med nederlaget skal FC København nu vinde returopgøret. Det finder sted om 14 dage i Amsterdam Arena.
/ritzau/