Morten Jensen sluttede sidst i kvartfinale
Morten Jensen kom i menneskehænder, da han onsdag aften var med i EM-kvartfinalen i 200-meter-løb på Ullevi i Göteborg. Den danske løber sluttede både sidst i sit heat og sammenlagt, da han skulle bruge 21,56 sekunder på at tilbagelægge den halve omgang. Dermed er Sparta-atleten færdig ved mesterskabet.
Morten Jensen var uheldig ved tildelingen af baner, da han fik bane 1. Det er ikke en fordel for en forholdsvis høj løber som Morten Jensen, da kurven er skarpere inderst.
- Efter jeg havde trukket bane 1, var der ikke de bedste odds. Jeg brugte ekstremt mange kræfter på at løbe en god kurve, og det gjorde jeg faktisk også. Men så var der ikke så mange kræfter til sidst, sagde Morten Jensen efter sit løb.
/ritzau/