Fodbold: Løvenkrands tvivlsom til premiere
Peter Løvenkrands risikerer at kigge på fra en tribuneplads, når hans tyske klub Schalke 04 på lørdag indleder sæsonens bundesliga med hjemmekamp mod Eintracht Frankfurt. Den danske angriber har pådraget sig en blødning i højre lår.
- Den sidder meget dybt, derfor har en præcis prognose om omfanget endnu ikke været mulig, siger Schalke-træne Mirko Slomka.
Bliver Løvenkrands ikke klar, starter Gerald Asamoah formentlig på hans bekostning.
Schalkes anden dansker Søren Larsen deltog i onsdagens træning efter fem dages pause på grund af en mindre skade.
/ritzau/