Fodbold: Landstræneren tror på FCK
Det er uden bange anelser på dansk klubfodbolds vegne, at landstræner Morten Olsen ser frem mod onsdagens Champions League-kvalifikationskamp mellem FC København og Ajax Amsterdam.
- Som jeg ser det, har FC København en rigtig god chance mod Ajax. Jeg vil sige, at det er fifty-fifty. Ajax har nok et lille plus, hvis man holder spillertrupperne op mod hinanden, mens FCK har et klart plus, fordi de er kommet så flot i gang med turneringen. FCK er sammenspillet og har et velfungerende kollektiv, mens Ajax slet ikke er gået i gang med turneringen endnu, siger Morten Olsen.
/ritzau/