Atletik: Morten Jensen kiksede i længdespring
Morten Jensen kan springe voldsomt langt, men bare ikke ved de store mesterskaber. Mandag levede han langt fra op til sit potentiale, og dermed var han aldrig i nærheden af at kvalificere sig til længdespringsfinalen ved EM i atletik i Göteborg.
Han blev noteret for 7,42 meter, og dermed manglede han markante 43 centimeter i at nå finalen. Morten Jensens har den danske rekord med 8,25 meter, og han har flere gange været ude over otte meter.
En lignende præstation havde været rigeligt til en finaleplads, men sådan skulle det ikke gå på en aften, hvor danskeren lagde ud med 7,38 meter. Det forbedrede han med beskedne fire centimeter i andet forsøg, mens han kiksede tredje og sidste forsøg.
/ritzau/