Barber udgik fra guldposition
Franske Eunice Barber havde sat kurs mod en guldmedalje, men efter to discipliner måtte hun trække sig fra kvindernes syvkamp ved EM i atletik i Göteborg. Verdensmesteren fra 1999 lå på førstepladsen foran svenske Carolina Klüft, men en lårskade betød, at den franske kvinde måtte give op, og dermed er vejen banet for guld til Klüft.
Barber var hurtigt af alle i den første disciplin, 100 meter hækkeløb, og i højdespring klarede hun i lighed med Klüft højden 1,89 meter.
/ritzau/