Svømning: Danmark endte på sidsteplads
De kvindelige danske svømmere sluttede på en skuffende sidsteplads, da der søndag aften blev svømmet 4 x 100 meter medley holdkap for kvinder til EM i Budapest. Holdets samlede tid lød på 4.10,31, mens guldvinderne fra Storbritannien kom ind 4.02,24.
Elitechef Lars Sørensen sagde efter kvalifikationen søndag formiddag, at kvinderne kunne svømme hurtigere, men næppe nå medaljerne. Han fik ret i begge dele. Holdet forbedrede tiden med 34 sekunder, men endte alligevel som feltets bundprop.
Det danske hold bestod af Louise Ørnstedt, Julie Hjorth-Hansen, Jeanette Ottesen og Micha Østergaard.
/ritzau/