Fodbold: Tysk ligapokal til Werder Bremen
Takket være en dobbeltscoring af Ivan Klasnic sikrede Werder Bremen sig for første gang den tyske ligapokal. Det skete lørdag aften i Leipzig, hvor holdet besejrede Bayern München 2-0 i finalen.
Klasnic var på pletten en gang i hver halvleg, og med sine mål gav han ligeledes holdet fra Bremen den bedst tænkelige optakt til den nye bundesligasæson, som starter op næste weekend. Sejren var fuldt fortjent. Werder Bremens mandskab var tydeligvis mere sammenspillet end holdet fra Bayern München, der ellers jagtede pokaltitlen for sjette gang.
/ritzau/