Golf: Ikke danskernes dag i Sverige
De to danske deltagere gjorde desværre ikke det store væsen af sig under første runde af Scandinavian Masters på Barsebäck. Søren Kjeldsen kom rundt i 74 slag, der er to over par. Fem bogies og tre birdies placerer ham på en delt 92. plads. Søren Kjeldsen fik aldrig rigtig gang i putteren og han fik bogey de fleste gange, når han missede green.
Søren Hansen brugte to slag mere og er helt nede som delt 131. Heller ikke Hansens putter var særlig varm og han missede også en del fairways og greens.
Det ligger til et cut på par eller måske en enkelt over, så der kræves gode danske runder fredag, hvis de mange danske tilskuere skal opleve dansk i weekenden.
Tre spillere deler førstepladsen. Marc Warren, Nicolas Colsaerts og Benn Barham scorede alle 67 og er altså fem slag under par. Et slag efter å en delt fjerdeplads kommer bedste svensker, der er Andersson Hed. Her ligger også den bedst placerede af forhåndsfavoritterne, Michael Campbell.
Sverige har Peter Hanson, Jarmo Sandelin, Henrik Stenson og Fredrik Jacobson på en delt niendeplads. Til gengæld gjorde sidste uges store triumfator, Robert Karlsson med 75 ikke det store væsen af sig.