Golf: Karrie Webb vandt Evian Masters

Evian Masters, kvindernes såkaldte femte major, fik en forrygende afslutning.

Med fem huller igen lå seks spillere indenfor et eneste slag, og alt var åbent. Karrie Webb var mest stabil, og da hun scorede en birdie på hul 16, var hun pludselig to huller foran Michelle Wie og Laura Davies. Alle tre fik par på næstsidste hul, og med par på sidste hul sikrede Karrie Webb sig førstepladsen og 450.000 $, mere end 2,5 mio kr.

I kampen om andenpladsen fik såvel Wie som Davies en birdie på sidste hul, så de delte helt i mål, mens koreanerne lidt usædvanligt for sæsonen måtte nøjes med placeringer som nr. 4, 6 og 8. Wie har endnu ikke vundet en turnering, men i efterhånden en halv snes af kvindegolfens mest betydende turneringer har hun ikke været ude af top-10, og det var andet år i træk, hun blev nr. 2 i Evian.

Iben Tinning lå i + 1, da hun nåede til de afsluttende huller, der på alle dage har været hendes livret. Med birdie på såvel 17. som 18. hul kunne hun på sit scorekort se, at hun har spillet hul 16-18 i - 9 for de fire runder og resten af hullerne samlet i + 10. Den danske Order of Merit-vinder 2005 var glimrende tilfreds. I sidste runde var hun for første gang under par, svinget sidder, og det øvrige spil er ved at give sig. Måske er hun tilbage i sidste års form allerede i næste uges major, Weetabix British Open. Placeringen som delt nr. 31 indbragte godt 130.000 kr.

Lisa Holm Sørensen var også i højt humør, efter at hendes sidste runde også havde været den bedste. Hun sluttede som nr. 76, men selv den placering indbringer hende godt 30.000 kr i præmie, og fordi hendes sejr i Finland gik hen over 1. august 2005, er hun forhåndskvalificeret til turneringen igen næste år - hun glæder sig allerede.

Slutstillingen i toppen:

1. Karrie Webb, Australien - 16

2. Michelle Wie, USA - 15

Laura Davies, England - 15

4. Mi Hyun Kim, Korea - 14

5. Lorena Ochoa, Mexico - 13

6. Se Ri Pak, Korea - 12

7. Paula Creamer, USA - 11

8. Annika Sörenstam, Sverige - 9

Jeong Jeang, Korea - 9

10. Christie Kerr, USA - 7.

....

31. Iben Tinning + 1

76. Lisa Holm Sørensen + 23

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.