Håndbold: GOG uheldig i lodtrækning
Der bliver gensyn med et par gamle kendinge for Danmarks to bedste herrehold i håndbold, når de til efteråret tager hul på Champions League. Det blev resultatet af lørdagens lodtrækning til turneringens gruppespil i den spanske by Ciudad Real.
De danske mestre fra Kolding IF trak franske HB Chambery med blandt andre veteranen Jackson Richardson i truppen. Derudover står menuen på polske Wisla Plock og enten serbiske Røde Stjerne eller Millo Piyango fra Tyrkiet.
GOG Svendborg endte i lidt af en dynamitpulje. Topseedede THW Kiel lægger vejen forbi Gudme med den lange landsholdsspiller Lars Krogh Jeppesen, der er skiftet fra Barcelona. Sydfynboerne skal efter alt at dømme kæmpe om andenpladsen med tjekkiske HC Banik Karvina og vinderen af mødet mellem rumænske HCM Constanta og Pallamano Coversano. IT fra Italien.
/ritzau/