ARD: Landis' testosteron-værdi langt over grænsen
Ifølge ARD skurrer Floyd Landis' forsvar mod de nærværende dopingbeskyldninger fælt i ørerne.
Den tyske tv-station mener nemlig sent fredag at vinde, at den positive dopingprøve, som den 30-årige amerikanske Tour-vinder afgav efter 17. etape af årets franske rundtur, viser en såkaldt testosteron/epitestosteron-kvotient på hele 11/1. Den tilladte grænseværdi lyder på 4/1.
Det betyder ifølge ARD, at der skal være tilført mandligt kønshormon kunstigt udefra for at runde Phonak-kaptajnens niveau.
Tidligere fredag sagde Floyd Landis på en pressekonference i Madrid, at hans niveau af testosteron var "absolut naturligt og produceret af min egen organisme".
/ritzau/