Westwood øjner Ryder Cup
Spillet er suspenderet grundet uvejr i Deutche Bank Players Championship of Europe.
Det har været usandsynligt varmt i Tyskland og ud på eftermiddagen revnede det altså.
Lee Westwood er i hus i ni under par og fører med et slag foran Retief Goosen og Robert Karlsson. Westwood og Karlsson er to af de, der jagter Ryder Cup; en sejr her vil være lig sikker mand på holdet. Der er nemlig en førstepræmie på hele 600.000 euro. For Karlsson vil endog en anden eller tredjepræmie måske være nok.
Gut Kaden er en bane, der kan scores meget lavt på. Det så man også torsdag, hvor Havret er syv under par på fjerdepladsen og Haeggman seks under foran en række spillere i fem under par.
Thomas Bjørn måtte jo forlade banen med en skade ¿ som der ikke foreligger nyt om ¿ men tre andre danskere er med og to af dem nåede at færdiggøre runden. Bedst er Søren Kjeldsen i fire under par trods to bogies. Det giver en delt 14. plads. Søren Hansen i to under par ligger delt 43, mens Anders Hansen en enkelt under efter 11 huller blot akkurat ligger inden for cutgrænsen.
Andre Ryder Cup aspiranter ligger uden for cutgrænsen. Det gælder Dredge, Wall, Garcia, Howell, McGinley, Carl Pettersson og Jiménez.
Mange er sikkert kommet for at se John Daly. Han har spillet første runde i par og ligger delt 94. Men der er alt på kortet fra eagle til dobbeltbogey, så underholdt har han da.