Phonak: Tour-vinder Landis var dopet

Tour de France-vinderen Floyd Landis er taget for doping. Det bekræfter Landis' cykelhold Phonak.

Efter en dags mystik omkring Floyd Landis' gøren og laden har lederne for hans cykelhold Team Phonak indrømmet, at hans pludselige forsvinding ikke handler om hofteproblemer, men derimod en positiv dopingprøve.

Doping-prøven afgav amerikaneren efter 17. etape af det franske etapeløb. Netop på den etape grundlagde Landis sin samlede sejr, da han smadrede resten af feltet med en hidtil udset solopræstation - kun 24 timer efter han var gået helt ned på 16. etape.

- Phonak Cycling Team blev i går underrettet af UCI om et usædvanligt højt indhold af testosteron i en test af Floyd Landis efter 17. etape af Tour de France, lyder det fra Phonak-mandskabet.

Nu er Floyd Landis suspenderet af Phonak og bliver fyret, hvis også b-prøven er positiv.

Tidligere onsdag udsendte det internationale cykelforbund (UCI) en meddelelse om, at en rytter havde afleveret en positiv dopingprøve under Touren. B-prøven mangler endnu at blive analyseret, og inden da ville forbundet ikke ud med, hvilken rytter det drejede sig om. Men nu har Phonak altså selv meldt sig på banen.

Spekulationer

Tour de France-vinderen Floyd Landis var tidligere på dagen sporløst forsvundet.

Det skabte spekulationer, om Landis var cykelrytteren, der blev testet positiv, som meddelt af Det Internationale Cykelforbund (UCI).

Dansk løbsarrangør måtte torsdag opgive at se Landis til et cykelløb i Silkeborg.

Onsdag oplyste UCI, at man havde testet en rytter positiv i forbindelse med dette års Tour de France.

Det Internationale Cykelforbund, UCI, vil dog ikke sætte navn på synderen, men blot oplyse, at den pågældende rytter, hans hold samt det nationale forbund er blevet informeret om sagen.

De næste dage vil UCI afvente resultatet af en B-prøve, der endelig skal bekræfte, om rytteren skal idømmes en udelukkelse fra fremtidige cykelløb.

UCI (Den Internationale Cykelunion) har endnu ikke offentliggjort datoen for prøven, men ifølge Ekstra Bladets oplysninger blev den positive test taget efter Landis sejr den 20. juli.

Da Ekstra Bladet onsdag spurgte UCI's irske præsident, om det var Landis, der er den nye mistænkte, svarede han:

- Det kan jeg ikke sige. Men jeg kan sige, at jeg er utrolig vred over denne sag. Det er hele cykelsportens troværdighed, der er på spil nu.

Nu har sponsoren fjernet alle spekulationer og blot bekræftet at Landis var dopet.

Skulle cykle i Silkeborg

I samarbejde med cykelagentbureauet Cycling Service forsøgte den danske løbsarrangør Jesper Tikiøb forgæves at komme i kontakt med Floyd Landis, hans private agent og hans sportsdirektør på Phonak, men alle anstrengelserne har været forgæves.

Og hovedpersonen var som forventet ikke med flyveren til Tirstrup torsdag formiddag.

- Vi valgte slet ikke at tage derud, for vi gad ikke spilde vores tid. Vi har aldrig oplevet noget lignende, og sådan gør man bare ikke som professionel cykelrytter. Der er kommet to Phonak-ryttere, der har fået en forklaring fra holdet om, at Landis er på hospitalet på grund af sin dårlige hofte, men mere ved de ikke, erklærer pressechef Nils Finderup.

Strudse-taktik

- Hvis det passer, kan det vel ikke være så svært at ringe til os og forklare den nye situation. I stedet bruger de en strudsetaktik, hvor de gemmer sig og åbenbart håber, at det hele går væk af sig selv. De er selv ude om, at hans forsvinden bliver koblet sammen med dopingmistanken.

JP/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.