Fodbold: Liverpool bedst gennem tiderne
Over alt i verden har forhærdede fodboldnørder sikkert for længst lavet samme udregning, men nu har alle vi andre fået hjælp af The Times.
Avisen har gennemgået alle resultater i den bedste engelske fodboldrække siden 1888, har givet tre point for en sejr samt et for en uafgjort og har dermed kunnet lave en liste over de mest succesrige klubber.
Allerøverst ligger Liverpool FC med et pointsnit pr. kamp på 1,63.
Ikke så overraskende i betragtning af det rekordhøje antal mesterskaber på 18, men i manglen på en førsteplads siden 1990 har Manchester United kunnet rykke faretruende nær med et snit på 1,62.
Liverpool FC har dog stadig flest sejre, point og har den bedste målforskel af de 62 klubber, der gennem tiden har kæmpet om titlen, og alt i alt sidder byen ved Merseyfloden tungt på statistiktronen, da Everton FC trods den samlede sjetteplads ligger øverst i discipliner som flest kampe, flest uafgjorte, flest tabte samt flest scoringer både for og imod.
Med to mesterskaber på stribe har Chelsea snuppet den øjeblikkelige fokus, men faktisk ligger Mourinhos tropper placeret helt nede som nummer 14 efter traditionsklubber som Huddersfield, Preston, Burnley og Wolverhampton.